Sigtekornet skulle lige rustes af før kampen mod Aurora.

ruggah nåede 20 minutters DM før kampen mod Aurora

ruggah fortæller om sin tjans som stand-in og gør status for Astralis frem mod majoren.

ruggah måtte på serveren i stedet for device mod Aurora, hvilket desværre blev Astralis sidste kamp i PGL Masters Bucharest 2025.

Efter kampen fik Roque Marques fra vores søsterside Dust2br fat i den danske coach på vegne af os for at høre om kampen, og om hvordan det var, er være tilbage på serveren.

Det er selvfølgelig sjovt, og man prøver at have det sjovt med det og få det bedste ud af det.

Men ja, med så mange år siden jeg var aktiv, og i og med at jeg også er blevet ældre, så er det ikke så nemt, som det måske havde været for fem-seks år siden, hvor jeg spillede lidt mere.

Der var ikke mange, der havde spået Astralis med ruggah i stedet for device en chance mod Aurora, så danskerne kunne sænke skuldrene og have det sjovt med det. Specielt på Nuke var der høje råb fra Magisk og store grin, da Astralis endte med at vinde deres eget map pick.

Føringer blev det også til på både Train og Mirage, men udsigten til måske rent faktisk at vinde kampen var ikke noget, der lige pludselig satte sig i hovedet på holdet, selvom Aurora endte med at vinde begge maps, fortæller ruggah.

Faktisk ikke, det er mere, at Train er så utrolig svært et map at spille med en stand-in, specielt når det er din AWP, der mangler. Vi prøvede at komme med nogle løsninger, men Aurora var også gode til at udnytte, der hvor vi ikke var så komfortable. Når man ikke har sin AWP, så er der bare nogle ting, der bliver lidt sværere.

Det var mere end to år siden, at ruggah sidst spillede en officiel kamp som stand-in, og det gjorde det ikke nemmere, at behovet for ham på serveren kom så pludseligt. Det var først i bussen på vej til studiet, at holdet snakkede om, at det kunne blive nødvendigt. Derfor blev det kun til 20 minutters DM for ruggah, mens det blev afgjort, om device kunne spille eller ej.

Vi snakkede lidt om det i bussen, og mens vi ventede på at finde ud af, om device ville være i stand til at spille eller ej, så varmede jeg op i båsen ved siden af.
Men det er selvfølgelig svært, når man kun har 20 minutter i stedet for en uge, måned eller whatever til at forberede sig på det, så ja, jeg gjorde mit bedste og det var sjovt.

Hvad føler du, at I kan tage med fra denne her turnering?

Vi havde nogle hårde nederlag, hvor jeg føler, at vi ikke spillede, som vi gjorde i de to uger op til turneringen, hvor vi faktisk fandt en gode base i vores spil under træningen og tilføjede en masse gode ting til vores playbook, som fungerede til træning, men i de to nederlag vi havde i turneringen før i dag, fik vi ikke det samme ud af det.

Så vi har en masse data. Vi flyver selvfølgelig til Chengdu om en dag eller to, så det bliver svært at fikse alting, men vi viser også i dag, at det stadig er et godt hold, og vi bliver bare nødt til at stole på hinanden og komme med godt humør, for Aurora er et godt hold, og vi vandt næsten med mig som stand-in, så der er åbenlyst en masse kvalitet på holdet.

Selvom både Bukarest og Chengdu er store turneringer, så ville det nok være passende at sige, at alles øjne er rettet mod majoren lige nu, og på trods af at der har været en del modgang på det seneste for Astralis, så synes ruggah, at der er fremskridt at skue.

Jeg synes, vores kurve har været opadgående spilmæssigt i forhold til, hvad vi gerne vil og med de detaljer, vi har tilføjet, siden Magisk blev nødt til at komme ind i stedet for stavn i sidste minut, men det er klart, at når man så taber nogle kampe, så bliver vi nødt til at gentænke, om det var den rette tilgang.

Men jeg synes, vi har et godt hold, der er gode til at reflektere og bygge ovenpå. Så jeg synes, vi er et godt sted, men det gør selvfølgelig ondt at tabe tre kampe her, når vi havde regnet med at skulle i slutspillet. Jeg tror næste uge i Chengdu bliver en god test for os at se, hvor vi er i vores majorforberedelser. Det er kun virkelig gode hold der, så det bliver en god målestok for, hvor vi er i forhold til dem.

Astralis spiller mod NAVI den 3. november i deres åbningskamp ved IEM Chengdu 2025.

#1(Med 1 svar)
30. oktober 2025 kl. 18:30
deadite
Han bruger virkelig "godt" og "god" meget.

Anyway. Har ikke de store forhåbninger lige nu. To gode kampe og to virkelig svage kampe var hvad vi fik.
Sygdommen havde ikke været et problem hvis astralis havde vundet bare en af de to dårlige kampe, fordi så var de i slutspillet og så var indsatsen vel godkendt.
Nu skal de hente mange VRS point hvis de skal med til majoren efter denne. Og det vel at mærke mod hold fra den øverste hylde. Og de begår stadig for mange fejl (eco tab osv) til at jeg tør håbe på de får de 6-7 LAN wins som de pt mangler ifølge Udknud.
#2(Med 0 svar)
30. oktober 2025 kl. 18:39
bimse
Synes også, det er lige grovt nok allerede at kigge frem til næste major, før den der kommer i næste måned overhovedet er begyndt. Der kan sagtens ske en masse i vinterpausen, der betyder, at Astralis slet ikke er det samme hold mere - eller der kan komme flere TO’s på banen, man ved det aldrig. Så lad os nu kigge på nutiden i stedet og håbe på, at de gør det godt til Chengdu og majoren.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.