
KORT FØR KAMPSTART: DEVICE MISSER DEN AFGØRENDE KAMP
Den samme efterhånden kedelige historie med device bliver gentaget ved PGL Masters Bukarest, da den danske AWP'er er blevet ramt af sygdom.
Dette er sket bare få øjeblikket inden kampen mod Aurora, hvorfor holdets træner, ruggah, i stedet kommer til at hoppe ind på serveren som stand-in.
Det skriver Astralis på X.
Opgøret mod Aurora er vind-eller-forsvind for danskerne i Bukarest, da holdet efter kampen enten er videre til slutsillet eller ude af turneringen.
Astralis skriver på sit opslag, at man stadig sigter efter slutspillet, så device kan nå at blive frisk til at hoppe ind på serveren igen.
Ifølge Dust2.dk's oplysninger var device allerede mødt op i studiet i Bukarest, hvor han var set snakke med medicinsk personale, hvorfor det altså er sket i sidste øjeblikket.
En karriere plaget af sygdom
Det er ikke første gang, at device har trukket sig på grund af sit helbred, de noget lignende skete i slutningen af 2024, hvor han meldte fra til RMR-turneringen i Shanghai.
Også i tiden hos NIP brugte den danske superstjerne en del af sin tid i organisationen på bænken, da han var blevet ramt af stress.





























