
WOPA skal til Rumænien
Deltagerlisten ved DraculaN 3 er blevet et dansk hold rigere, da arrangøren bag turneringen, Digital Crusade, onsdag annoncerede, at WOPA har fået en plads.
Dermed kommer Patti og kompagni til at slutte sig til landsmændene fra ECSTATIC og Tricked, der også er sikret en plads ved den rumænske turnering.
Turneringen løber af stablen fra den 21. til 23. november, hvor de 24 hold kæmper om en samlet præmiepulje på 61.600 kroner og dyrebare VRS-point.
Udover de tre danske hold er der også danske repræsentanter på G2 Ares og AM, hvor henholdsvis Junyme og Altekz spiller. Der er chance for, at det bliver til flere, da et hold stadig mangler at blive annonceret.
Disse hold deltager ved DraculaN 3:
Tricked
ECSTATIC
WOPA
G2 Ares
Astral
FUT
Strael-Bora
ENCE
AM
Unity
Haemus
Nexus
INFINITE
Betclic
Minlate
Inner Circle
ESC
PHANTOM
Passion UA
Lazer Cats
Basement Boys
illwill
GenOne
TBA























