
Magtdemonstration: xfl0ud smadrer NIP i Bukarest
Der var ild i xfl0ud, da HEROIC mødte NIP til åbningskampen ved PGL Masters i Bukarest.
Snappi og co. havde ikke meget at stille op, da den tyrkiske rifler xfl0ud førte HEROIC til en problemfri sejr over NIP med en samlet rating på 2.15 over to maps.
Kampen startede på Nuke, NIPs map pick. Her kom HEROIC foran med 10-2 på deres CT-side og fik hurtigt lukket kampen 13-7 inden NIP kunne gøre det store comeback. xfl0ud var en maskine på Nuke med 33 kills, 11 døde, 156 ADR, en uhørt Round Swing på +15% og en 2.61-rating.
xfl0ud kølede lidt ned, da turen kom til Dust2, der var HEROICs map pick. Men han var stadig med længder serverens bedste spiller. HEROIC tog sejren 13-10 og endnu engang toppede xfl0ud alle statistikkerne. 28 kills, 14 døde, 111 ADR, 8% Round Swing og 1.74 rating.
Det kan man ikke antistratte imod.
Stillingen ved første stadie af PGL Masters Bucharest 2025:
1-0
-
HEROIC -
Liquid -
paiN -
GamerLegion
0-0
-
Astralis -
3DMAX -
SAW -
Aurora -
fnatic -
B8 -
BetBoom -
MIBR
0-1
-
NIP -
Gentle Mates -
Legacy -
FlyQuest























