
blameF sikrer slutspillet for fnatic
Turen til Kina bærer frugt for blameF og fnatic.
Med en 2-0 sejr over hjemmebaneholdet TYLOO er de nu videre til slutspillet i CAC 2025.
Det kan de især takke holdets to store profiler, blameF og jambo, for. De to tog teten i kampens to maps. jambo med AWP'en på Train og blameF på Inferno.
Og fnatic havde brug for de to profiler i topform, for TYLOO pressede dem på begge maps. Selvom Train blev valgt af fnatic, skulle mappet ud i overtid, før de trække den over stregen.
fnatic er ikke færdig med gruppespillet i CAC 2025 endnu.
Først skal de spille mod HEROIC i gruppe B's finalekamp. Vinderen af gruppen går direkte videre til semifinalen i Shanghai, mens andenpladsen skal starte i kvartfinalen.
HEROIC vandt deres vigtige opgør mod FUT tidligere i dag og sikrede deres plads i slutspillet.