
FaZe undgår sidsteplads
Det kunne have været noget af et reality-check.
Fra FaZe-magi i Stockholm med semifinale i rains sidste turnering i trøjen til sidsteplads i CAC 2025 blot få dage efter.
Men karrigan og kompagni undgik den store nedtur mod B8 og spiller sig videre i gruppe Bs lowerbracket.
Egentlig burde de måske have vundet kampen 2-0 efter at have haft fire map og match point på Mirage, men B8 kæmpede sig tilbage og vandt mappet i tredje overtid 22-18.
På det afgørende map, Ancient, var der dog ingen slinger i valsen. Syv runder på T-siden efterfulgt af seks runder i streg efter sideskiftet var lig med en sikker sejr 13-5.
Den tilbagevendte Twistzz bliver ved med at imponere i FaZe og levere donk-lignende præstationer for holdet.
FaZe møder taberen af TYLOO mod fnatic i deres næste kamp i lowerbracket.