
Bundhold får point i dag
Mandag skydes den sidste spilleuge før transfervinduet i POWER Ligaen i gang.
Det betyder, at de hold der endnu ikke har mødt hinanden, skal dyste i denne uge.
I aften er der hele 10 kampe på programmet i POWER Ligaen, hvoraf HyperioN spiller med i de fire.
Mandskabet har nemlig blot spillet to kampe i sæsonen indtil videre og har fortsat til gode at sikre deres første sejr.
Linx Legacy har ligeledes endnu ikke fået point på tavlen, men det kommer i dag til at ændre sig for Linx eller HyperioN, da de to bundhold møder hinanden.
Dagens Kamp
Som bekendt så rykker bundholdet ved slutningen af grundspillet direkte ud af POWER Ligaen. Der er derfor noget på spil for HyperioN og Linx Legacy, der skal forsøge at løfte sig ud af farezonen.
De interne sejre kan også ende med at afgøre hvem, der rykker direkte ned, skulle to hold have det samme antal point efter grundspillet.
HyperioN har indtil videre kun mødt de to tophold Prestige og MASONIC, mens Linx Legacy har spillet mod både Prestige, Preasy, WOPA og XI.
Om det vil lykkes Linx Legacy at få skovlen under logz og resten af HyperioN vil vise sig klokken 20:00. Kampen kan følges på Dust2tv.
I aften vises følgende kampe på Dust2tv:
-
18:00
MASONIC vs.
Linx Legacy
-
19:00
XI Esport vs.
HyperioN
-
20:00
Linx Legacy vs.
HyperioN
-
21:00
WOPA vs.
Prestige
Se med på Dust2tv fra klokken 18:00: