
Av, av, av: Falcons tværer Virtus.pro ud
Hold da fast.
Velkommen til jobbet som IGL, Perfecto.
I sin debutkamp som holdkaptajn blev Perfecto kørt af banen af Falcons i FISSURE Playground 2.
Kun sølle tre runder fik Virtus.pro over to maps mod "team firepower" - Falcons.
Faktisk skød kyousuke, TeSeS og m0NESY så hårdt, at selv NiKo end ikke kunne komme op på en positiv rating i kampen, selvom han ellers havde fine stats.
Ikke nok med, at det var Perfectos debut som IGL, der gik i vasken, så var det også debuten for 17-årige tO0RO på det russiske hold. Og de to spillere skal måske lige finde sig til rette i deres nye sæder, for begge formåede kun 11 kills over de to maps og endte dermed i bunden af scoreboardet og med de laveste ratings.
Falcons slutter sig til 3DMAX og TYLOO i 1-0 bracket, mens Virtus.pro gør The MongolZ og GamerLegion selskab med et nederlag. Ingen af holdene er videre eller ude af turneringen endnu, da gruppespillet foregår i swiss-formatet.