
Her er ECSTATICs vej til finalen i Gdansk - starter mod Zero Tenacity
Denne weekend dyster otte hold om en samlet præmiepulje på 64.000 kroner, når Betclic Clash Summer 2025 løber af stablen i den polske by Gdansk fra den 13. til 14. september.
Onsdag offentliggjorde arrangørerne bag den mindre polske LAN-turnering både bracket og åbningskampene. Turneringens eneste danske deltagerhold, ECSTATIC, kender dermed både deres første modstander og vejen til finalen.
Når turneringen skydes i gang lørdag den 13. september, bliver det med kvartfinalerne, hvor alle fire opgør spilles samme dag. blameFs fnatic åbner ballet mod polske Reason, mens ECSTATIC om eftermiddagen spiller den trejde kvartfinale. Her møder de Zero Tenacity.
ECSTATIC og fnatic kan potentielt først mødes i finalen. I en eventuel semifinale skal fnatic op imod enten Nemiga eller ENCE, mens ECSTATIC i eventuel semifinale skal spille mod ukrainske TNL eller tyske BIG.
Både ECSTATIC og fnatic er blandt de fire hold, som blev inviteret direkte til turneringen. Reason, ENCE, Zero Tenacity og BIG spillede sig videre til turneringen via turneringens åbne kvalifikation.
Her er kampprogrammet til Betclic Clash Summer 2025:
Betclic Clash Summer 2025
Kvartfinaler (lørdag d. 13. september):
-
10:30:
fnatic vs.
Reason
-
13:30:
Nemiga vs.
ENCE
-
16:30:
ECSTATIC vs.
Zero Tenacity
-
19:30:
TNL vs.
BIG
Semifinaler (søndag d. 14. september):
-
12:00: fnatic/Reason vs. Nemiga/ENCE
-
15:00: ECSTATIC/Zero Tenacity vs. TNL/BIG
Finale (søndag d. 14. september):
-
19:00: BO3-finale
ECSTATIC har allerede givet debut til holdets nye AWP'er, acoR. Han fik sin første officielle kamp for holdet onsdag i den lukkede kvalifikation til Thunderpick World Championship 2025.
I weekenden får den 28-årige dansker sin første LAN-optræden i ECSTATIC-trøjen. Sidst acoR var i aktion på LAN var ved IEM Dallas 2025, hvor han spillede som stand-in for sit tidligere hold, GamerLegion.
