Alle mine kyllinger forsvind.

Organisation dropper hele holdet efter spillers uacceptable opførsel

Den nordamerikanske organisation Chicken Coop har valgt at droppe deres hold som følge af uacceptabel episode med spiller.

Der er spilleregler på serveren, der skal overholdes, og så er der spilleregler uden for serveren, der er mindst lige så vigtige.

Det er konklusionen hos den amerikanske organisation Chicken Coop, der har valgt at skilles med deres fem spillere.

Årsagen er i første omgang en af spillernes opførsel ved Fragadelphia Fragville (som NRG endte med at vinde over NIP).

Her skulle spilleren jchancE ifølge streameren sav, der var til stede under hændelsen, have opført sig upassende og blevet fysisk overfor en af savs veninder. Tre af jchancEs holdkammerater skulle efterfølgende have forsøgt at overtale kvinderne til ikke at nævne hændelsen til nogen, fortæller sav.

Dette formodes at ligge til grund for Chicken Coops beslutning om at droppe hele holdet.

Chicken Coop Esports dropper vores nuværende CS2-hold med øjeblikkelig virkning. Denne beslutning følger handlinger fra et individ, som i sidste ende påvirkede hele holdet og ikke stemmer overens med vores organisations værdier og standarder.

Hos Chicken Coop stræber vi efter at opbygge en kultur baseret på integritet, respekt og ansvarlighed både inde i og uden for serveren. Selvom dette ikke er det udfald, vi havde håbet på, mener vi, at det er nødvendigt for at fastholde de principper, vi står for.

Vi vil gerne takke vores fællesskab og støtter for at stå sammen med os, mens vi fortsætter med at bygge en bedre fremtid for nordamerikansk Counter-Strike, skriver Chicken Coop Esports.

Den sidste af de fem tidligere Chicken Coop-spillere, cbass, er efterfølgende taget til X for at fordømme sine holdkammerater og erklære sin støtte til de forulempede.

Chicken Coop bestod af:

  • USA jchancE

  • USA Gabe

  • cbass

  • USA mds

  • USA REKMEISTER

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.