
birdfromskys hold nærmer sig polsk LAN-turnering
birdfromsky, b0RUP og resten af kONO-mandskabet er meget tæt at slutte sig til deltagerlisten ved Betclic Clash Summer efter en sejr over Partizan.
Opgøret blev skudt i gang på serbernes map, Dust2, hvor holdene var lige igennem første halvleg, men efter sideskiftet tog kONO over og vandt med 13-8.
Det var en meget lignende historie på det andet map, Nuke, hvor holdene igen var lige ved pausen. Denne gang var det en del tættere i anden halvleg, men i de døende runder satte Partizan slutspurten ind og sikrede et tredje map.
Afgørelsen fandt sted på Ancient, som var en helt anden historie end de to tidligere maps, da kONO denne gang gik til pause foran med hele 11-1. Det var derfor bare et spørgsmål om tid, før de havde sikret sejren og avancement til den afgørende kamp i aften.
Med sejren over det serbiske mandskab er kONO nemlig én sejr fra at spille sig videre til det polske LAN i Gdansk, da kun polske Reason, der drømmer om hjemmebanen, står i vejen.
Søndag skal HEROIC Academy ligeledes forsøge at spille sig videre til LAN-turneringen, når de møder Zero Tenacity i den første af potentielle to kampe.
Deltagerlisten ved Betclic Clash Summer 2025:
-
ECSTATIC
-
fnatic
-
ENCE
-
TNL
-
BIG
-
Play-In
-
Play-In