Tilmelding til POWER Ligaen lukker
11D : 23T : 27M : 58S
Imponerende af blameF.

Monstermap fra blameF sender Tricked ud af turnering

blameF har spillet sin karrieres bedste map målt på rating.

HLTV har lige udgivet deres nye Rating 3.0.

Det har blameF fejret ved nærmest at bryde skalaen og skyde sig til en 3,34 rating på Dust2 mod Tricked.

Den vanvittige præstation er sandsynligvis endnu mere imponerende end under HLTVs tidligere udgaver af deres rating-system.

Den nye rating belønner øko-kills mindre, og derfor er der mange af de bedste individuelle præstationer gennem historien, som er blevet nedjusteret, da de ofte sker i kampe, hvor det ene hold ikke har fået et ben til jorden og derfor må spille med pistoler eller svagere våben oftere end i en tæt kamp.

For eksempel er nicoodoz' rekord for bedste map-rating ved en major fra OGs kamp mod Complexity ved BLAST.tv Austin Major 2025 blevet nedjusteret fra 3,08 til 2,85 med Rating 3.0.

fnatic slog Tricked 13-1 på Dust2, så det var ikke fordi, at mappet var tæt, men blameF har alligevel domineret i sådan en grad, at hans rating er langt over sin landsmand. Hans 27 kills og 179 ADR er også i en helt anden liga end sine holdkammerater på mappet, som alle lå med mellem 6 og 11 kills.

blameF når desværre ikke helt op og vippe amerikanske Grizz af pinden som den højeste rating for et enkelt map nogensinde på HLTV. Grizz scorede nemlig 3,48 i Rating 3.0 på Mirage ved Fragadelphia Kansas City 2024.

fnatic
2 - 0
Tricked
Alle maps
fnatic K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 39 - 17 +22 108.9 81.6% 1.78
Dmytro 'jambo' Semera 29 - 22 +7 89.9 86.8% 1.24
Sverige Freddy 'KRIMZ' Johansson 22 - 18 +4 58.4 81.6% 1.13
Storbritannien Cai 'CYPHER' Watson 29 - 26 +3 80.8 73.7% 1.04
Rodion 'fear' Smyk 22 - 21 +1 56.9 81.6% 1.02
Tricked K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Valdemar 'valde' Bjørn Vangså 21 - 26 -5 72.6 63.2% 1.02
Danmark Jamie 'leakz' Bugge West Jensen 23 - 27 -4 75.1 63.2% 0.96
Danmark Magnus 'Nodios' Olsen 26 - 30 -4 76.1 68.4% 0.86
Danmark Jason 'salazar' Salazar 19 - 27 -8 53.1 57.9% 0.69
Danmark Emil 'kroK' Wiedemann 14 - 31 -17 45.2 63.2% 0.66

fnatic møder OG i kvartfinalen ved Exort The Proving Grounds Season 3.

ECSTATIC har også spillet sig videre fra første runde i slutspillet. De møder BetBoom i kvartfinalen.

#1(Med 0 svar)
20. august 2025 kl. 23:10
Hunt
Forstår ikke hvordan Tricked vil smide en god sjat penge efter cs, men ender ud med det her.. rejin og valde er washed.. Især med de fri danskere der sidder rundt omkring, buzz, mistr, acor og nok også flere jeg glemmer. Det er ren genbrug som var de north, måske man bare ikke skulle sætte et cs hold op i parken..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.