
Astralis jagter revanche ved Esports World Cup
TYLOO bliver danskernes åbningsmodstandere ved EWC 2025, som begynder onsdag eftermiddag i Riyadh.
Så er det blevet tid til en af årets mest pengetunge turneringer i CS. Nemlig EWC, hvor vinderne kan stikke over 3 millioner kroner i lommen.
Her skal Astralis jagte revanche, når de møder TYLOO. Astralis er blevet godt bekendt med det kinesiske mandskab, som de mødte to gange ved FISSURE Playground 1. Her tabte Astralis begge opgør.
Derudover er der ikke plads til nederlag i turneringen, da det er en single elimination-turnering, hvor det kun er vind-eller-forsvind-kampe.
På samme tidspunkt møder Vitality et Liquid-mandskab, der i BLAST Bounty på Malta spillede op mod superstjernerne fra den franske organisation.
Vinderne af disse opgør mødes i kvartfinalen.
Først på dagen skal NAVI møde 3DMAX, mens Tausons GamerLegion møder finalisterne fra BLAST Bounty i The MongolZ.
Dagen slutter af med to kampe. Først FaZe mod Aurora, mens Spirit tager imod HEROIC, der ikke har TOBIZ med på sidelinjen, da han skal giftes. Rygterne går derudover på, at HEROICs stjernespiller tN1R ryger til Spirit efter turneringen i Saudi-Arabien.
De sidste to kampe bliver spillet på torsdag.
MOUZ møder Virtus.pro, og det sidste hold, der skal i aktion, er hjemmebaneholdet fra Falcons, nu med kyousuke, som har haft endnu mere tid til at spille sig ind på holdet. Han gjorde individuelt en god figur ved IEM Cologne 2025, men holdet røg ud efter tre kampe.
Åbningskampene ved Esports World Cup:
13:00: NAVI vs.
3DMAX
13:00: GamerLegion vs.
The MongolZ
16:15: Astralis vs.
TYLOO
16:15: Vitality vs.
Liquid
19:30: FaZe vs.
Aurora
19:30 Spirit vs.
HEROIC