
TOBIZ misser EWC - skal giftes
HEROIC må klare sig uden deres nye danske træner, TOBIZ, når Esports World Cup 2025 løber af stablen i Riyadh, Saudi-Arabien, fra den 20. til 24. august.
Årsagen er, at den 30-årige dansker skal giftes denne uge.
Nyheden kom ud mandag, hvor HEROIC samtidig sendte et tillykke af sted til deres træner i et opslag på X.
Hvem der overtager rollen som midlertidig træner under turneringen, har organisationen endnu ikke meldt noget ud om.
EWC bliver ellers en vigtig turnering for HEROIC, da det markerer holdets debut med Alkaren, der er hentet ind på en lejeaftale fra Spirit Academy. Samtidig bliver det tN1Rs sidste turnering i HEROIC-trøjen.
HEROIC stiller op til Esports World Cup 2025 med følgende hold:
-
LNZ
-
yxngstxr
-
nilo
-
tN1R
-
Alkaren
HEROIC spiller deres første kamp onsdag aften klokken 19:30, hvor de møder netop Spirit - Alkarens tidligere arbejdsgiver.
