
Steam-konto hacket: Falcons-stjerne fik hurtig hjælp fra Valve
Natten til søndag fik Falcons’ 20-årige russiske stjernespiller, m0NESY, sig lidt af et chok.
Hans Steam-konto blev nemlig hacket, men heldigvis fik han hurtigt adgang igen med hjælp fra Valve og kunne dermed ånde lettet op.
Det afslørede han i to separate opslag på X, hvor han i det første rakte ud efter hjælp fra Valve:
Heldigvis blev problemet hurtigt løst for m0NESY. Lidt over en time senere kunne den 20-årige stjerne melde alt OK:
m0NESY og Falcons er snart tilbage på serveren, når de deltager ved IEM Cologne 2025, der løber fra den 26. juli til 3. august. Her skal Falcons forsøge at leve op til de store forventninger, der er til holdets stjernespækkede mandskab.
Senere i august venter Esports World Cup 2025, som afvikles fra den 20. til 24. august.
Falcons har for nylig trukket sig fra både BLAST Bounty Season 2 og BLAST Open London 2025.