kyousuke får sin tier 1-debut ved IEM Cologne om en uges tid.

Derfor skipper Falcons BLAST-turneringer

Falcons' Counter Strike-ansvarlige, Xavier Roussac, har uddybet, hvorfor Falcons skipper både BLAST Bounty og Open.

I løbet af denne uge har BLAST annonceret invitationerne til både Bounty- og Open-turneringen, hvor Falcons som et af de få tophold var fraværende i begge.

Det skabte lidt spørgsmålstegn, da Falcons-mandskabet ligger lunt i svinget til at blive inviteret, hvor de i så fald har valgt at takke nej til turneringerne.

Nu er der kommet svar på hvorfor, da HLTV har fået fat i Falcons' Counter Strike-ansvarlige, Xavier Roussac, har forklaret valgene.

kyousuke er 17 år og har ikke rigtig rejst før, hvilket gør det lidt sværere at få et Schengen-visum. Vi skal nok få det, men i første omgang bliver det kun for 30 dage. Det betyder, at han bliver nødt til at ansøge dem mellem events. Med den behandlingstid, der er fra ansøgning til godkendelse, tager det ret lang tid, så vi kommer måske ikke til at spille alle Schengen-events.

VRS-påvirkningen fra BLAST vil være minimal sammenlignet med tidsforbruget, da det meste foregår online og er mindre 'spændende' at spille.

kyousuke får sin Falcons-debut om en uges tid, når holdet deltager ved IEM Cologne sammen med resten af verdens tophold.

Derudover har TeSeS og kompagni Esports World Cup og ESL Pro League S22 på kalenderen, men over for HLTV har Roussac afsløret, at Falcons ligeledes deltager i FISSURE Playground 2.

Invitationerne til den serbiske turnering er endnu ikke blevet givet ud, men Falcons-mandskabet ligger meget godt til at få én.

#1(Med 0 svar)
19. juli 2025 kl. 11:13
Udknud
Giver god mening at prioritere sådan i år.

Næste år bliver Blast Open fixet så de er meget attraktive (LAN group stage og club money som øger officiel præmie pool så event weight bliver max). Så er Blast Open helt på linie med de andre tier 1 LANs.

Blast Bounty bliver også boostet med præmiepenge, men beholder samme problem med online indledende som gør at indledende bliver en event for sig med minimum event weight.
Dette selv om Bounty indledende kommer til at udbetale noget der minder om 500k så bliver prize pool altså sat til 0 (da prize pool er "LAN spots").
Det er i mine øjne en stor flaw i VRS at vi har alle de her play-ins hvor prize pool er sat til "LAN spots" selvom der udbetales rimelig store summer direkte i play-ins til dem som ikke går videre.
Cologne og Kato playins, major stage 1 og 2 og altså også Blast Bounty indledende får minimum event weight teknisk set.
Mens en CCT eller lignende får et middel høj event weight pga en officiel prize pool på 50k.

Jeg synes da man må sige at de andre playins er væsentlig vigtigere end en CCT.

Cologne og major Play-ins bliver så reddet af at være på LAN hvilket gør at man ikke bemærker så meget at event weight er helt i bund, da LAN wins ikke påvirkes af event weight (ligesom præmiepenge vundet heller ikke gør).

Det er kun det som hedder Bounty collected og opponent network som påvirkes af event weight og faktisk derfor vægter de mindre end lan wins og præmiepenge indspillet (Bounty offered).

Men pointen er at det virker forkert at et Play-in til Cologne eller major stage 1 og 2 har lavere event weight end CCT f.eks.

Man kan sige det sådan at hvis CCT nu var på LAN så ville de give flere point end Cologne Play-in og major stage 1 og 2.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.