nicoodoz (th.) med holdkammeraten Chr1zN (tv.).

Video: OG udgiver interview med nicoodoz

OG har frigivet et videointerview med danske nicoodoz. Se hele interviewet her.

Trods en god start på majoren i Austin, hvor danskerholdet OG gik 3-1 i første stadie, så faldt de med et brag i andet stadie.

Buzz, Chr1zN og nicoodoz - og resten af OG-mandskabet - endte med at ryge ud af majoren i Austin på røv og albuer, da de blev sendt hjem med samlet 0-3 fra andet stadie. Majoren var med andre som nat og dag for danskerholdet.

Trods det, at de røg ud med et brag i majorens andet stadie, så kunne organisationen dog holdet alligevel glæde sig over, at OG var tilbage på den største scene i Counter-Strike. Således var det første gang siden majoren i Paris i 2023, at OG deltog i en major.

En af dem, der godt kunne være sin præstation bekendt for OG under majoren - i hvert fald i turneringens første stadie - var danske nicoodoz.

Netop nicoodoz er efter majoren kommet i fokus hos organisationen selv, der i deres seneste video i organisationens portrætserie af holdets spillere, har snakket med lige netop ham.

OGs videointerview med nicoodoz, som varer næsten ni minutter lang, kan ses lige her:

Det er godt en måneds tid siden, at OG startede portrætserien. Første mand i den varme stol var F1KU. Efterfølgende har de også haft både Chr1zN og spooke i den varme stol.

Nu er det kun holdets tredje dansker, Buzz, som de mangler at sætte fokus på.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.