
OG laver portrætserie: Chr1zN i fokus
OG er den eneste organisation til den kommende major i USA, der har et Dannebrog ud for sig. Det internationale hold har nemlig en dansk kerne bestående af Chr1zN, Buzz og nicoodoz.
Organisationen har produceret en portrætserie med deres spillere forud for majoren, og nu er den første med en af deres tre danskere udkommet.
Det er Chr1zN, der sætter sig til rette i en polstret stol og svarer på spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Han fortæller blandt andet om, hvornår han begyndte at spille CS, sin tid i POWER Ligaen og hvorfor han har valgt at tage rollen som IGL på sig i så ung en alder.
Som bonusinfo fortæller Chr1zN også, at han er god til at gå tidligt i seng, og at hans 1-årige hundehvalp hjælper ham med at afstresse.
Videoen med Chr1zN blev optaget inden han spillede den europæiske MRQ med OG. Da han blev spurgt ind til, hvad hans mål i OG var, svarer han derfor at det er at kvalificerer sig til majoren, så det kan han allerede krydse af listen igen.