JBOEN er blevet kåret af HLTV til at være den bedste AWP'er ved XSE Pro League Guangzhou 2026.

JBOEN får plads på All-Star-holdet ved XSE Pro League

HLTV har afsløret, hvem der er på All-Star-holdet og var EVPs ved XSE Pro League Guangzhou.

I sidste uge blev sæsonens første tier 1-turnering afviklet i Kina, hvor sydamerikanske 9z endte med at kunne løfte trofæet ved XSE Pro League i Guangzhou.

9z-spilleren HUASOPEEK blev i den forbindelse kåret til turneringens MVP, og onsdag har HLTV løftet sløret for, hvilke andre spillere de har vurderet til at have præsteret godt til turneringen.

Anden- og tredjepladsen på listen går ligeledes til spillere fra 9z i form af henholdsvis dgt og luchov. Herefter findes frozen som den eneste fra FaZe, mens zweih og Magnojez fuldender top 6.

Derudover har HLTV givet et shoutout til JBOEN, som også var tæt på at nå listen. Det havde meget vel blevet til virkelig, hvis danskeren ikke havde så store problemer i slutspillet.

JBOEN var dog i sidste ende trods alt den bedste AWP'er til turneringen ifølge HLTVs eksperter, hvorfor han er blevet tildelt en plads på All-Star-holdet med max, luchov, frozen og HUASOPEEK.

Selvom dgt var den næstbedste spiller til turneringen, er det kun muligt at have tre spillere fra samme hold på All-Star-holdet, og her blev det vurderet, at mellemrummet mellem max og den næstbedste ingame leader var større end mellemrummet mellem dgt og frozen.

EVPs

  • 1. HUASOPEEK

  • 2. dgt

  • 3. luchov

  • 4. frozen

  • 5. zweih

  • 6. Magnojez

All-Stars

  • max (Ingame leader)

  • Danmark JBOEN (AWP'er)

  • luchov (Åbner)

  • frozen (Lukker)

  • HUASOPEEK (Anker)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.