
Tidligere ENCE- og Falcons-stjerne finder nyt hjem
Den serbiske organisation, Zero Tenacity, har hentet en markant forstærkning ind til deres Counter-Strike-hold.
Det offentliggjorde organisationen i et opslag på X fredag eftermiddag, hvor de præsenterede Maden som ny mand i Zero Tenacity-trøjen.
Maden har senest tørnet ud for Falcons, som han var på kontrakt hos i halvandet år. Han fik næsten et år i Falcons-trøjen, inden han i november sidste år blev bænket. Han har siddet bænket hos Falcons indtil hans kontrakt udløb for blot ti dage siden.
Inden Falcons tørnede Maden ud for ENCE, som han spillede for i to år. Før Falcons og ENCE har han blandt andet også spillet for BLUEJAYS, GODSENT og FunPlus Phoenix. I løbet af i år har han også været stand-in for både HEROIC og Partizan.
Hos Zero Tenacity kommer den 26-årige montenegriner ind i stedet for den 20-årige bosnier, simke, der er blevet henvist til holdets bænk. Maden bliver blandt andet holdkammerat med sin landsmand, Cjoffo, på sit nye hold.
Zero Tenacity består nu af:
-
brutmonster
-
Cjoffo
-
nEMANHA
-
aVN
-
Maden
-
fajkus (Coach)
-- -
simke (Bænket)
Udskiftningen er den første på holdet i næsten tre år. Sidst de skiftede ud var tilbage i august måned i 2022, hvor aVN kom ind på holdet i stedet for peanutworld.
Cjoffo, brutmonster og nEMANHA har, ligesom den nu bænkede simke, alle været en del af holdet i tre år og syv måneder, siden de kom til i oktober 2021.