
BESTIA vil trække BLAST i retten
Selvom det nu står helt klart, at Legacy erstatter argentinske BESTIA ved majoren i Austin, fortsætter dramaet med et juridisk twist.
Lørdag delte BLAST et længere opslag på X, hvor de uddyber forløbet i ønsket om fuld gennemsigtighed.
Her fastslår turneringsarrangøren at det er holdenes ansvar at sikre visum, og at BESTA bliver erstattet, fordi to spillere ikke fik visum inden deadlinen den 21. maj. De understreger samtidig, at det ikke får nogen betydning, at spillerne senere har fået tildelt visum.
BESTIAs CEO reagerede på BLAST' opslag med en trussel om at lægge sag an.
I ved, at i gør det forkerte. Vi ville gerne løses det på en fair måde. Vi ses i retten.
Vi ses i retten i Texas og derefter i London. Jeg vil ikke tillade, at I leger med mine ungers drømme. Der vil blive skabt retfærdighed. skriver CEO PapoMC.
Du kan læse dele af BLASTs opslag her:
Som ved alle vores events er alle deltagende hold underlagt værtslandets visumkrav. Siden februar har BLAST været i løbende kontakt med alle hold vedrørende den amerikanske visumproces, der kræves for at deltage i turneringen. Denne kontakt blev indledt i god tid før kvalifikationen for at sikre, at eventuelle problemer eller forsinkelser kunne håndteres inden turneringen.
Hvert hold er i sidste ende ansvarligt for at sikre visum til dets spillere, og det er altid værtslandets myndigheder, der træffer den endelige afgørelse. Vi delte al relevant visuminformation og holdt løbende kontakt for at støtte deres proces.
I denne periode havde BESTIA aftaler, hvor det ikke lykkedes dem at sikre visum til alle spillere. Fredag den 16. maj udsendte vi en klar og endelig deadline til alle hold med udestående visumproblemer: onsdag den 21. maj kl. 17:00 CEST. På dette tidspunkt forventedes alle hold at have opnået visum til et tilstrækkeligt antal spillere på deres indsendte holdkort for at kunne deltage i Austin. Denne deadline blev fastsat for at sikre konkurrencemæssig integritet og logistisk planlægning.
Ved deadline havde to af BESTIAs spillere endnu ikke opnået de nødvendige visa, og som følge heraf kunne vi konstatere, at de ikke havde opfyldt kravene for deltagelse i turneringen og derfor måtte erstattes. Denne beslutning blev truffet i overensstemmelse med turneringsdeltagelsesaftalen (TPA).
Selvom de relevante spillere efterfølgende modtog deres visa, er det ubestridt, at de ikke var på plads i tide til at overholde den fastsatte deadline. Derfor havde vi intet andet valg end at håndhæve turneringens regler, som alle hold var bekendt med.