
m0NESY-show sender Falcons videre
Falcons er videre til slutspillet ved IEM Dallas 2025.
Med en 2-1 sejr over HEROIC har de sikret sig en plads i arenaen, men de kan stadig nå at opgradere billetten til en direkte semifinaleplads ved at vinde gruppe B over MOUZ.
HEROIC formåede at presse Falcons ud på et tredje map efter en tæt affære med overtid på Nuke.
Men på Dust2 var særligt én mand fuldstændig over dem alle.
m0NESY hoppede og dansede rundt på serveren og leverede det ene highlight efter det andet. I den ene runde havde han ikke tid til at plante bomben, så i stedet skød han da bare to CT-spillere vidt forskellige stedet på mappet i løbet af de døende sekunder af runden.
Og i en anden runde hev han et blindt noscope headshot gennem en dør og en smoke op af hatten, før han skød Falcons på map og match point med et ulækkert lineup gennem dørene på B.
Se de vilde runder her
HEROIC får æren af at møde en varm s1mple og FaZe i lowerbracket, mens Falcons skal spille mod MOUZ om en plads direkte i semifinalen.