
Slut på draft-showet til BLAST Bounty: Astralis møder Nemesis - 100 Thieves skal op imod Falcons
Fredag aften, den 17. juli, klokken 19:00, blev det afsløret hvem der møder hvem i første runde af BLAST Bounty 2026 Season 2, da draft-showet til turneringens første runde løb af stablen.
I alt 32 hold er på deltagerlisten til årets anden BLAST Bounty-turnering, og af disse skulle de 16 lavest seedede i draft-showet vælge hvem af de 16 bedst seedede, de helst ville møde.
Franske 3DMAX var det første hold, der skulle vælge modstander. Dernæst fulgte Chr1zNs HEROIC, inden Alliance, Gentle Mates, HOTU, M80, SINNERS, Nemesis, EYEBALLERS, Sharks, Nuclear TigeRES, Nemiga, Liquid, 100 Thieves og OG - i samme rækkefølge - fik lov at vælge.
Vi fulgte draft-showet direkte og efter det er overstået kan vi konkludere, at der venter nogle spændende kamp når BLAST Bounty 2026 Season 2 skydes i gang fra den 21. juli.
Alle matchups kan ses længere nede i liveopdateringen.
Draft-showet kan følges direkte her i nyheden, eller på BLAST Premiers Twitch-kanal, som findes her. BLAST opdaterer også løbende på X.
Den fulde deltagerliste til turneringen ser ud som følger:
Astralis
NIP
Falcons
GamerLegion
100 Thieves
OG
MOUZ
Vitality
FUT
G2
FaZe
magic
SINNERS
FOKUS
3DMAX
Gentle Mates
HEROIC
Alliance
EYEBALLERS
Spirit
HOTU
Nemesis
Nuclear TigeRES
Aurora
The MongolZ
M80
Wildcard
Liquid
9z
FURIA
paiN
Sharks
Astralis møder Nemesis - 100 Thieves skal op imod Falcons ◴ 20:37
Så er draft-showet overstået. Chr1zNs HEROIC valgte The MongolZ, mens russiske HOTU valgte Tausons GamerLegion.
Danske NIP skal op imod M80, mens danske Astralis skal spille mod russiske Nemesis. JBOENs FaZe blev valgt af EYEBALLERS. Og så valgte 100 Thieves majorvinderne Falcons, mens Spirit stod tilbage til sidst som det hold, der skal møde cadiaNs OG.
Her er alle kampe i første runde i BLAST Bounty 2026 Season 2:
-
3DMAX vs.
magic -
HEROIC vs.
The MongolZ -
Alliance vs.
Wildcard -
Gentle Mates vs.
paiN -
HOTU vs.
GamerLegion -
M80 vs.
NIP -
SINNERS vs.
FUT -
Nemesis vs.
Astralis -
EYEBALLERS vs.
FaZe -
FOKUS vs.
Aurora -
Sharks vs.
FURIA -
Nuclear TigeRES vs.
MOUZ -
Nemiga vs.
G2 -
Liquid vs.
Vitality -
100 Thieves vs.
Falcons -
OG vs.
Spirit
OG får lov at møde Spirit ◴ 20:30
Det 2. seedede russiske hold Spirit var det eneste hold tilbage i draften, da 32. seedede OG skulle vælge - selvom OG ikke rigtigt havde nogle hold at vælge i mellem, da 100 Thieves forinden havde valgt Falcons.
-
OG vs.
Spirit
sirah udpeger TeSeS og karrigans Falcons som 100 Thieves' modstander ◴ 20:25
100 Thieves, med device og sirah på holdet, har netop valgt deres modstander i BLAST Bounty 2026 Season 2. Her udpegede danske sirah majorvinderne fra Köln, Falcons, som 100 Thieves' modstander.
sirah og co. har fået ny IGL i løbet af sommeren, da rain ikke længere er holdets kaptajn. Britiske Gizmy er holdets nye kaptajn. Han er kommet ind på holdet i stedet for Ag1l, som er blevet bænket.
Med Gizmy i spidsen skal device, sirah og resten af 100 Thieves nu snart op imod TeSeS, karrigan og resten af Falcons-mandskabet
-
100 Thieves vs.
Falcons
100 Thieves og OGs tur ◴ 20:21
Så er der kun to hold tilbage, som skal vælge, nemlig danskerholdene 100 Thieves og OG. 100 Thieves får lov at vælge Falcons eller Spirit, mens cadiaNs OG må nøjes med det hold, som 100 Thieves ikke vælger.
Jorko-løse Liquid vælger mægtige Vitality ◴ 20:18
Som tidligere nævnt, spiller 30. seedede Liquid BLAST Bounty 2026 Season 2 med den bænkede AWP-spiller ultimate i stedet for holdets seneste tilføjelse Jorko.
Liquid har valgt 1. seedede Vitality som deres modstander. Og så er det store spørgsmål bare, om det bliver med siuhy eller JT som IGL?
-
Liquid vs.
Vitality
Nemiga vælger r1nkles nye hold ◴ 20:14
Russiske Nemiga har skiftet holdkaptajn i løbet af dagen forud for draft-showet. Det 29. seedede hold går dermed ind til mødet mod 11. seedede G2, som de har valgt som deres modstander, med robo som IGL i stedet for 1eeR.
G2 har i løbet af sommeren skiftet AWP-spiller, da de har hentet r1nkle i stedet for SunPayus.
-
Nemiga vs.
G2
Russiske tier 1-debutanter vælger sycrones tropper ◴ 20:11
Nuclear TigeRES får deres debut i en tier 1-turnering i BLAST Bounty 2026 Season 2, og det 28. seedede hold fra Rusland har valgt at møde 4. seedede MOUZ.
MOUZ har i løbet af sommeren hentet tjekkiske PR ind på holdet.
-
Nuclear TigeRES vs.
MOUZ
Brasiliansk derby venter i første runde ◴ 20:06
Så fik det første og eneste sydamerikanske hold blandt de dårligst seedede, nemlig 27. seedede Sharks fra Brasilien, lov til at vælge.
Og eftersom Sharks har valgt 9. seedede FURIA, så venter der et brasiliansk derby i første runde af BLAST Bounty 2026 Season 2.
-
Sharks vs.
FURIA
FOKUS går op imod Aurora ◴ 20:01
FOKUS' træner kuben, har netop afsløret at det 26. seedede hold har valgt 6. seedede Aurora som deres mostander i BLAST Bounty.
FOKUS har for nyligt sagt farvel til både Jorko og volt, og de har i stedet hentet podi og jocab ind på holdet, mens de har forlænget ztrs ophold på holdet.
Aurora har også skiftet ud i løbet af sommeren. De har erstattet MAJ3R og soulfly med Jimpphat og kyxsan.
-
FOKUS vs.
Aurora
EYEBALLERS vælger FaZe ◴ 19:57
Svenske EYEBALLERS har netop valgt FaZe som deres modstander. EYEBALLERS er turneringens 25. seedede hold og de har altså valgt 14. seedede FaZe.
De to hold mødte også hinanden ved XSE Pro League Guangzhou 2026, hvor FaZe vandt, så EYEBALLERS har revanche til gode.
-
EYEBALLERS vs.
FaZe
NEMESIS VÆLGER ASTRALIS ◴ 19:51
Det russiske hold Nemesis, der stod på listen som det 24. seedede hold, har netop valgt 8. seedede Astralis som deres modstander i første runde i BLAST Bounty 2026 Season 2.
Nemesis deltog for nylig ved XSE Pro League Guangzhou 2026 i Kina, hvor de nåede til slutspillet. Nu skal de snart op imod Astralis, der altså møder Nemesis i deres første tier 1-turneringskamp med NEO i spidsen som holdets træner.
Det bliver dog ikke NEOs trænerdebut for Astralis, da han debuterer i kvalifikationen til StarLadder StarSeries Fall.
-
Nemesis vs.
Astralis
SINNERS overrasker - vælger FUT ◴ 19:47
SINNERS har lidt overraskende valgt, at møde 10. seedede FUT. SINNERS var selv rangeret som nummer 23.
SINNERS har ikke skiftet ud indtil videre i løbet af sommeren, men det har FUT, som har erstattet lauNX med xfl0ud.
-
SINNERS vs.
FUT
NIP får M80 som modstander ◴ 19:42
M80 var det første ikke-europæiske hold til at vælge. 22. seedede M80 har valgt 15. seedede NIP, som har de tre danskere Snappi, sjuush og stavn på holdet.
-
M80 vs.
NIP
HOTU møder Tausons GamerLegion ◴ 19:39
Det 21. seedede hold HOTU, har netop valgt at møde 7. seedede GamerLegion, som har danske Tauson på holdet.
-
HOTU vs.
GamerLegion
Gentle Mates vælger paiN ◴ 19:34
Spanske Gentle Mates er rangeret som nummer 20. Holdets nye svenske træner, djL, har netop afsløret, at de har valgt 13. seedede paiN fra Brasilien.
Og så afslørede djL også, at Gentle Mates fortsætter med hollandske CRUC1AL som holdets AWP-spiller.
-
Gentle Mates vs.
paiN
Alliance vælger Wildcard ◴ 19:30
Svenske Alliance, som er rangeret som nummer 19, har valgt 16. seedede Wildcard, der var det lavest rangerede hold af de 16 bedst rangerede.
-
Alliance vs.
Wildcard
Chr1zNs hold møder The MongolZ ◴ 19:26
Det 18. seedede hold HEROIC har netop valgt 5. seedede The MongolZ, som deres modstander.
The MongolZ giver altså debut til tikuak og DarkMeister mod HEROIC, der også spiller med et par nye ansiger, men de har dog allerede fået deres turneringsdebut før BLAST Bounty.
-
HEROIC vs.
The MongolZ
3DMAX vælger magic ◴ 19:23
Det er som tidligere nævnt den 16 lavest seedede hold, der skal vælge modstander i draft-showet. Og 17. seedede 3DMAX var det første hold til at vælge.
Det franske mandskab valgte 12. seedede magic.
Den første kamp er altså:
-
3DMAX vs.
magic
Liquid spiller med ultimate ◴ 19:19
Halvanden times tid før starten på draft-showet kunne Liquid afsløre i et opslag på X, at de spiller turneringen med ultimate i stedet for holdets nye spiller, Jorko.
Bulgarske Jorko skiftede for nylig til Liquid, hvor han er blevet hentet ind som afløser for ultimate, der er blevet bænket.
HLTV har forklaret, hvad grunden er til den pludselige udskiftning i denne nyhed. De fremhæver, at udskiftningen kan åbne for, at siuhy som rygtet også er på vej væk fra Liquid.
Disse 16 hold får lov at vælge ◴ 19:10
Allerede tidligt torsdag aften løftede BLAST sløret for hvilke 16 hold, der får lov at vælge modstander til BLAST Bounty 2026 Season 2.
Det er som vanligt de 16 lavest seedede hold, der skal vælge. Chr1zNs HEROIC er andenvælger, mens device og sirahs 100 Thieves samt cadiaNs OG skal vælge henholdsvis næstsidst og sidst.
Velkommen til dækningen ◴ 19:05
Live-dækningen er i gang på Twitch. BLAST sender direkte lige her.










