Stifter af organisation: "Dumt pride-lort får mig til at kaste op"

Team 7AM bløder medlemmer og spillere i organisationen efter en lækket Discord-samtale mellem to medstiftere.

Ikke alt forbliver en hemmelighed.

Dette er realiteten for to af medstifterne af Team 7AM, da en tidligere League of Legends-spiller, via det sociale medie X, lækkede en samtale mellem de to medstiftere, WundA og Yoni, hvori de giver udtryk for homofobiske holdninger.

Dumt pride-lort får mig til at kaste op, skriver Yoni i Discord-samtalen, inden WundA også stemmer i.

Jeg er ikke engang uenig, men det er godt PR-lort for os, så spillerne må bide det i sig, lyder svaret.

Efterfølgende har det fået konsekvenser for holdet, da både spillere og medlemmer af Team 7AM, har valgt at forlade organisationen, da de ikke kunne stå inde for de holdninger, som kom til udtryk af de to medstiftere.

Den lækkede samtale kommer også til at få konsekvenser Team 7AM's Counter-Strike-hold Spillerne har nemlig ligeledes valgt at trække stikket og søge andre veje, skriver den nu tidligere spiller bevve på X.

7AM, som havde et britisk hold i CS, var med i den åbne kvalifikation til IEM Chengdu 2024, hvor de var tre kampe fra at kvalificere sig. Det blev i stedet danske Espionage, som vandt pladsen til den lukkede kvalifikation.

Undskylder og trækker sig

Efter den lækkede samtale blev lækket har en af hovedpersonerne valgt at trække sig fra orgsanitionens ledelse.

WundA gik nemlig hurtigt på X, hvor han undskyldte for sine kommentarer og samtidig meddelte, at han ville trække sig øjeblikkeligt.

Intet jeg kan sige her vil ændre på, hvad der er sket. Jeg vil dog være klar omkring, at dette ikke er min holdning til pride. Som følge af situationen trækker jeg mig fra 7AM med øjeblikkelig virkning, skriver WundA blandt andet.

Yoni har endnu ikke kommenteret på situationen offentligt.

#1(Med 31 svar)
1. februar 2024 kl. 09:54
Hunt
"Har en forkert holdning i 2024"

Bliver cancelled
#2(Med 4 svar)
1. februar 2024 kl. 10:16
Awwdor
Du er her da endnu😉
#13(Med 3 svar)
1. februar 2024 kl. 13:56
Mads_Miskat
I forsøger da ellers jævnligt
#17(Med 2 svar)
1. februar 2024 kl. 14:40
Awwdor
Jeg har dog aldrig været efter Hunt men en del har😂
#18(Med 1 svar)
1. februar 2024 kl. 14:44
Mads_Miskat
Jeg tænker ikke engang Hunt har et lille excelark hvor han skriver ned hvem der har været efter ham, umiddelbart virker det til at hvis man bare går ud fra alle, så bliver man sjældent skuffet
#26(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 17:06
Hunt
Har desværre ikke et excel ark med folk, men man må jo se om man føler sig truffet når jeg skriver "jer alle". Det er jo ikke ment mod ALLE men dem som evt måtte føle sig truffet :p
#5(Med 24 svar)
1. februar 2024 kl. 11:37
panzerlas
Mon ikke 24 bliver året hvor vi så småt begynder at se et "push back" mod alle de her destruktive ideologier som pride, multi køn og trans atleter fra firmaer og andre offentlige personer.
#6(Med 23 svar)
1. februar 2024 kl. 11:48
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
destruktive ideologier?
#7(Med 4 svar)
1. februar 2024 kl. 12:02
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Han snakker måske om at når du begynder at flytte på grænsen for hvad kærlighed og hvem man må elske, så kan det være farligt, for hvor går grænsen så?

Har en pædofil ret til at elske et barn?
Har man ret til at gifte sig med så mange man vil?

Det er værd at stille spørgsmålstegn ved.
#8(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 12:13
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det, synes jeg, er godt set.

Men når man så vender den om, er det så ikke også farligt, at sætte grænser?

Som f.eks. hvis homoseksuelle går i hormonbehandling, lader sig sterilisere eller begår selvmord, fordi andre har sat en grænse for, hvem de gerne må elske?

Det er værd at stille spørgsmålstegn ved.
#11(Med 1 svar)
1. februar 2024 kl. 12:58
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg ser egentlig ikke noget negativt i åbenhed og om at diskutere disse grænser.

Som udgangspunkt mener jeg ikke at noget snak kan være rigtig eller forkert. Heller ikke holdninger som han ytre her, man må dog forstå at det kan have negative konsekvenser.

At have åben dialog om pædofili og polyamorøse forhold er heller ikke noget der behøver at være tabubelagt.
Så kan det da være at pædofile tør at få hjælp af professionelle, eller at man kan få lov til at gifte sig med så mange man vil uden at blive styret af religiøse ideologier.
#16(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 14:01
panzerlas
Du rammer spot on her!
Der er nemlig intet negativt overhovedet ved at diskutere tingene åbent, det er faktisk den eneste holdbare løsning... Jeg er meget enig i dit indlæg.
#15(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 14:00
panzerlas
Det er nemlig i den grad værd at stille spørgsmålstegn ved.
#12(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 13:13
JakobHelms
Ja, hver gang to mænd kysser går bruttonationalproduktet ned med 2 promille!!!
#14(Med 16 svar)
1. februar 2024 kl. 13:59
panzerlas
Ja som med nazismen, når det højrøstede mindretal dikterer hvad der er acceptabelt udadtil.
Personligt har jeg det fint med bøsser og folk der identificerer sig som andet end de er født som, jeg er ligeglad om du føler du er en fury eller en alien! Men jeg gider ikke acceptere at det er normalt og synes bestemt ikke det er noget man skal skråle ud til hele verden og være stolt af!
#19(Med 6 svar)
1. februar 2024 kl. 15:10
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Du kunne nok godt have fundet på et bedre eksempel end nazisme, men nuvel.

Kønspolitik, eller hvad vi nu skal kalde det, dækker jo meget bredt.

Tror bestemt ikke det er et flertal af danskere, der er imod homoseksualitet f.eks.

Så er der nok færre danskere, der er for kønsskifteoperationer, men om det er et mindretal ved jeg ikke. Gør du?

Hvad er det du ikke vil acceptere er normalt, hvad definerer du som normalt og hvorfor må folk ikke være stolte af dem, de nu er?
#21(Med 5 svar)
1. februar 2024 kl. 16:14
panzerlas
Nej, nazisme viser nøjagtig faren ved at lade et højtråbene mindretal sætte dagsordenen.

Jeg tror næsten ingen danskere er imod homoseksualitet.

Jeg tror til gengæld ikke jeg kender mange der for kønsskifteoperationer! Der mener jeg også en psykolog ville gøre mere gavn.

Folk må være stolte af nøjagtig hvad de vil, men folk med en normal psyke har ikke brug for at råbe det ud ved hver given lejlighed. Og så fungerer det jo heller ikke den anden vej for at være ærlig! Hvis jeg stiller mig op og råber at jeg er en stolt, stærk hvid oldschool hetero mand er der nok et par stykker der bliver kede af det. Det er nu ikke derfor jeg ikke gør det!
Og at være homoseksuel er jo ikke normalt, personlig rører det mig ikke. Men normalt? Nej.
Jeg er med på det er "normalt" i samfundet i dag men rent evolutionsmæssigt er det jo en blindgyde.

Jeg har intet imod de mennesker der er det ene eller det andet, men de mennesker der stopper det ned i halsen på mig.
#25(Med 4 svar)
1. februar 2024 kl. 17:05
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det jeg prøver at sige er, at det som regel er bedre at hive andre eksempler end nazisme ind fra sidelinjen, når man prøver at diskutere et emne, fordi nazisme er den største menneskelige tragedie i Europa i det 20. århundrede, så lige meget hvad du gerne vil pointere med et nazisme-eksempel, så er der så mange stærke konnotationer, at det kommer til at mudre hele debatten til.

Det højtråbene mindretal i nazismens eksempel var fortaler for etnisk udrensning - Det tror jeg alligevel ikke er gældende for pride?

Du kunne jo også bruge borgerrettighedsbevægelsen i 60ernes USA som eksempel. Her er der også tale om et højtråbene mindretal, der kæmper for deres rettigheder, men som man i overvejende grad ser positivt på den dag i dag.

- Evolutionsmæssig blindgyde

Evolution er jo ikke deterministisk. Der er ikke nogen, der stikker en retning for evolution. Nordkorea kan aflive alle handikappede mennesker, men det betyder jo ikke, at der ikke fødes mennesker med handikap.
Det samme gælder for f.eks. homoseksuelle i lande, hvor homoseksualitet er strafbart.

Og sidst jeg tjekkede er det jo ikke fordi vi er for få mennesker på jorden :/

Jeg tror stadig ikke du har uddybet, hvad du mener med destruktive ideologier udover at kalde det en evolutionsmæssig blindgyde.
#28(Med 3 svar)
1. februar 2024 kl. 17:40
panzerlas
Jeg sammenligner ikke ideologien men det faktum at et højtråbene mindretal kan gøre stor skade på et samfund, en destruktiv ideologi hvor man tillader mere og mere perverse holdninger og aktivt støtter op om dem. Her tænker jeg på normaliseringen af homoseksualitet, pubertets hæmmere til børn, pride festivaler af den ene og anden art, benægtelse af menneskets biologi, vrangsforestillinger om at kvinder er lige så stærke som mænd osv. osv. Listen er snart uendelig, destruktionen af samfundet som vi kender det.
#29(Med 2 svar)
1. februar 2024 kl. 18:03
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er så samtidig et faktum at et højtråbende mindreetal også kan gøre stor gavn for et samfund, så der skal nu mere til, for at overbevise mig om en eller anden stor fare.

Jeg må bare stille mig blankt uforstående over, hvad der er destruktivt ved at normalisere homoseksualitet, pride festivaler af den ene og den anden slags.

Der er jo ingen, der tvinger heteroseksuelle til at blive homoseksuelle, kun det modsatte.

Ved ikke hvem du snakker om, der råber højt om, at kvinder er lige så fysisk stærke som mænd (gennemsnitligt eller i yderste ekstrem), der tror jeg du ser drager, hvor der er vindmøller.

Destruktion af samfundet som vi kender det :/

Tjah, der må jeg jo bare sige, at intet omkring samfund er statisk og har aldrig været det.

Jeg synes desværre alt for ofte at vi ender med at diskutere et eller andet hypotetisk ekstremt skrækscenarie i stedet for at forholde os til virkeligheden og den verden vi rent faktisk lever i.
#33(Med 1 svar)
1. februar 2024 kl. 19:38
panzerlas
Ja det er jo en diskussion vi nok aldrig bliver enige i og fred være med det.

Hvis det er de små drager man flyver med er vindmøller vel også farligere? Nå spøg til side....

Jeg synes til gengæld de ting vi har snakket om her er yderst relevante i disse tider og skrækscenarie eller ej, ok at snakke om.
#35(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 21:10
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jamen vi snakker da også stille og roligt om det, og der er ikke nogen, der prøver at lægge låg på en diskussion.

De to herrer, der nu har sagt deres stilling op i 7AM prøvede jo heller ikke at starte en diskussion, men er bare blevet fanget i at mene det stik modsatte af, hvad de udaftil siger, og det har så fået den konsekvens at andre fra orgen har valgt at forlade skibet.
#20(Med 8 svar)
1. februar 2024 kl. 15:11
herkuladedrik
Homoseksualitet er nu meget normalt. Du ser det blandt rigtig mange dyreracer også. Jeg synes bestemt godt, at man kan være stolt af den man er, og at man er, som man er, uanset om man er hetero- eller homoseksuel. Hvorfor skal de skamme sig over det?
#22(Med 4 svar)
1. februar 2024 kl. 16:23
Kristja
Det tror jeg heller ikke han direkte mener. Men har du set diverse galimatias videoer, fra andre lande end lille Danmark? Nogle stedet stikker det jo helt af, og her mener jeg primært, at det er kvinder der leger mænd, eller omvendt.

For har det været normen, at være homoseksuel udaf til? Nej. Men er det blevet en forståelse af normen, at der er homoseksuelle,ja absolut. Og jeg synes bestemt heller ikke, at man skal skamme sig over, at man er til det samme køn. Tværtimod så skal man stå ved den man er og det man står for. Men man kan jo godt opgøre sig anstændigt i samme ombæring.

Det er et ømtåleligt emne, for man skal ikke dømme alle over samme kam. Men Jesus da jeg har set og hørt meget vildt stuff efterhånden. Der er en hel del ting jeg er uenige i, og en hel masse jeg er enige i indenfor de her områder.

Hvis jeg nu havde børn, så skulle jeg blandt andet ikke bede om en mand, der leger kvinde, som har en diller, gå på toilettet med min datter... Lige så har jeg heller ikke brug for, at mine børn skulle påvirkes til at blive det ene eller det andet, det tænker jeg helt selv de finder ud af 😅 jeg kan ikke forstå, at man skal råbe og skrige og skabe sig, for at få en hel masse unødvendig opmærksomhed omkring sin identitet. Det har jeg nu alligevel aldrig set biseksuelle mennesker, som står ved sit X/Y kromosom gøre.
#24(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 16:20
panzerlas
Nemlig
#27(Med 2 svar)
1. februar 2024 kl. 17:33
JakobHelms
Så du mener at homoseksuelle generelt set opfører sig uanstændigt, eller hvad er det du forsøger at sige, når du påpeger at de "godt opføre sig anstændigt i samme ombæring"? Har der aldrig nogensinde været nogen heteroseksuelle personer der har opført sig uanstændigt i kraft af deres seksualitet?

Din kommentar om transkønnede er nederdrægtig, seksualiserende, og under dit vanlige niveau. Prøv at se hvor mange tilfælde af pædofile voldtægter vi generelt set ser i Danmark på offentlige toiletter. Din kommentar hentyder til at der pludselig skulle være en risiko for et i forvejen ikke-eksisterende problem, når transkønnede personer går på toilettet. Det er der ikke (og hvis det var, så ville vi sgu da allerede opleve det på unisex-toiletter). Jeg kender flere transkønnede personer, og lad mig fortælle dig noget der virkelig kommer til at overraske dig: de er anstændige, fornuftige mennesker ligesom størstedelen af os andre - og det eneste de bekymrer sig om ved offentlige toiletter, er om de kan få lov til at gå på toilettet uden at nogen skal kommentere på det ene eller det andet. Og det er sgu da også svært, når der står nogen af jer på den ene side, og siger at det er underlivsbestemt hvor man skal hen, mens den anden vil få et hjerteanfald af at en person med fladt bryst og skægstubbe står på dametoilettet fordi de har en kusse.

Der er ikke noget seksuelt over at gå på toilettet for langt de fleste mennesker, og det gælder også transkønnede. Når du insinuerer at der lige pludselig skulle være en eller anden akut voldtægtsrisiko ved at lade transkønnede benytte offentlige toiletter, så ligger du også noget seksuelt over det at være transkønnet. Lad være med det.

Jeg tror dine børn bliver påvirket til at blive både det ene og det andet af deres omgivelser helt generelt, og så kan du jo tænke over, hvad du påvirker dine børn til at blive.

Grunden til at folk råber op, er jo fordi de hele tiden oplever at blive mødt af latterlige holdninger - som dem du præsenterer her - og kommentarer hele tiden. Langt de fleste transkønnede jeg kender vil rent faktisk bare gerne have lov til at eksistere og passe sig selv, og at køn egentlig betød langt _mindre_, så måske ville du også opleve færre af den slags der "skal råbe og skrige og skabe sig", hvis du ikke teede dig sådan her.
#31(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 18:49
Kristja
Det var overhovedet ikke det jeg skrev. Det synes jeg også at jeg tydeliggjorde.

Jeg mener at det er forkasteligt, at man skal skabe sig. Og nu var det slet ikke de homoseksuelle, men mere dem der klæder sig ud som det modsatte køn, uden at lave skiftet, primært kvinderne, der går i mandetøj, og kalder sig selv for mænd, men alligevel står og råber og skriger, som en mand ihvertfald ikke gør. Om nogle bestemte emner og i nogle bestemte sammenhænge.

Og nej det er heller ikke det jeg hentyder til. Jeg hentyder til, at jeg ikke ønsker et forklaringsproblem overfor en datter, om hvorfor en kvinde pludselig også har en tissemand? Jeg forsøger ikke at være nederdrægtige, jeg forsøger at pointere, at skal du skifte køn, så gør det lige 100% og at man ikke behøver, at gøre et kæmpe stort nummer ud af det. Jeg snakkede ikke om pædofili på noget tidspunkt.

Selvfølgelig er der også heteroseksuelle mennesker, som skaber sig over diverse ting og sager, men hvorfor skal det hele blæses op? Hvorfor skal disse type mennesker generer ældre, som slet ikke har forståelse for det der foregår, eller andre mennesker generelt set, igen som jeg skrev skal man ikke dømme alle over en kam, og jeg kan kun forholde mig til alt det vandvidsdrama som jeg selv har set og oplevet, som jeg synes er hovedrystende. Og det er netop ikke de homoseksuelle, som jeg ser skaber disse nye problematikker, det er dem, som ikke vil indfinde sig med, at vi kun har x og y kromosom. Men det er min holdning, det er ikke for at være nedværdigende. Altså når en kvinde, som vil være en mand pludselig kræver tamponer på offentlige toiletter, hvor meget mand er du så lige?

Jeg overvejede helt at lade være med at besvare din besked, for du antager en helt masse, hvilket man må sige også er langt under dit vanlige niveau? Jeg har ikke nævnt noget om pædofili, voldtægter eller lign. Og det er slet ikke i de baner jeg tænkte eller tænker, når jeg bekymrer mig.

Og nu har jeg som skrevet slet ikke børn, så jeg har god tid til, at overveje hvordan jeg skal påvirke mine børn. Men dermed sagt, synes jeg stadig ikke at børn skal påvirkes til, at blive det ene eller det andet. Det er i min verden bare ikke normalt, at klæder sig ud, eller identificere sig selv med alt muligt andet end en mand og en kvinde... Vi er enige om at nogle bliver født i en forkert krop, og det er synd. Men der er ingen børn der kan vurderer dette ej heller. Derfor er det også vanvittigt, at et barn skal kunne bestemme, om de eventuelt vil skifte køn, fordi vennerne i skole har gjort det.

Jeg har skrevet det et par gange, man skal ikke dømme alle over en kam. Og det er fint, at folk vil være transkønnede, hvis de som du skriver bare passer sig selv. Og ikke skal blæse det helt op. Det er måske de får der ødelægger de for de mange. Måske er jeg biased i min opfattelse, jeg skal ikke kunne svare på det.

Jeg har mennesker i mit liv, som har skiftet køn 100% og alt respekt for det. Og det her er ikke noget jeg går rundt og prædiker. Jeg kommenterer generelt aldrig på andre mennesker ude i det offentlige, jeg passer mig selv, forventer at andre gør det sammen.

Hvorfor du skal proppe alt muligt med voldtægter og pædofil ned i halsen på mig, det forstår jeg ikke :)

Denne debat gik vel ud på, at alle skulle have lov til at have sine holdninger. Det synes jeg i den grad ikke jeg har lov til af dig, uden jeg skal formales som en skurk og beskyldes for alverden, som jeg overhovedet ikke har skrevet om :)
#32(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 18:57
Kristja
Men hey der skal selvfølgelig være plads til alle mennesker, og jeg beklager hvis jeg har stødt dig på nogen måde. Det er et svært emne at kommentere på, fordi det tydeligvis er meget ømtåleligt. Det er heldigvis ikke mig der skal bestemme hvem der må hvad, og hvem der skal hvad. Tænker man skal have lov til at bestemme over sig selv, og sit eget liv... I det hele taget ved jeg ikke om jeg vil kalde det for mine holdninger, måske mere min opfattelse af det hele, og den kan være forkert.
#23(Med 2 svar)
1. februar 2024 kl. 16:19
panzerlas
Normalt i samfundet ja, normalt? Nej.
Den med dyrene holder ikke, vi snakker mennesker, Og ingen dyreracer er homoseksuelle, ja det smutter vel en gang i mellem men var det tilfældet var de uddøde.

Jeg siger ikke de skal skamme sig, men måske konsultere en psykolog i stedet for at søge anerkendelse fra fremmede mennesker.
Jeg er stolt af min hudfarve men går ikke rundt og råber det fra hvert gadehjørne!
#30(Med 1 svar)
1. februar 2024 kl. 18:38
herkuladedrik
Når man anslår at 5-10 % af alle er homoseksuelle, så vil jeg sige, at det er ret normalt. For det nemme regnestykke kan vi gå med ti procent, og det er ca. 800 mio.

Jeg er bestemt ikke enig i, at man bør konsultere en psykolog, fordi man er homoseksuel. Det synes jeg er en indstilling, der har hjemme i det 19. århundrede.

Ja, mennesker kan sondre over egen tilværelse og meningen med livet, men vi er nu stadig primater.

"Og ingen dyreracer er homoseksuelle, ja det smutter vel en gang i mellem men var det tilfældet var de uddøde." Det er langt fra alle mennesker, der er homoseksuelle heller. Jeg siger, at der eksisterer homoseksualitet blandt dyr, nøjagtig ligesom med mennesker.

nature.com/articles/s41467-023-41290-x
#34(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 19:42
panzerlas
Det jeg sagde var at hvis man har behov for bekræftelse af alle mulige fremmede tror jeg en psykolog er mere værdifuld end at svinge med det tredje ben iført latextøj i offentligheden og være stolt af det. Og det gælder alle typer af mennesker.

Jeg har tidligere set diverse artikler med homo pingviner og lign. Jeg køber den ikke!
#9(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 12:41
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Rolig nu.

At de forskellige spillere ikke har lyst til at være i en organisation, der ser sådan på det er vel helt fair og har intet med cancelling at gøre.

Måske er de selv homoseksuelle eller transkønnede? I så fald forstår jeg godt, at de ikke kan lide lugten i bageriet. Måske er de modstandere af at blive tvunget til det af PR-grunde? Det er vel også en fair grund, selvom de måske er enige i udsagnet.

Det er fair at være kritisk overfor wokeness, men at folk tager deres gode tøj og går efter sådan en episode synes jeg ikke du kan bebrejde dem :)
#3(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 10:37
aGk
"(...) dette ikke er min holdning til pride" lyder også som en gang "PR-lort" :)
#4(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 10:55
JakobHelms
Elsker personer der deler deres holdning og så siger det ikke er deres holdning.

Ps. det skal nok oversættes til "dumt pride-lort", og ikke "dumme".
#10(Med 0 svar)
1. februar 2024 kl. 12:48
sygtnokbro
At Pride skal hives ned over alt og alle, er kvalmende ja, føj. Hvem og hvad folk boller i privaten, må de selv styre.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.