Nigma Galaxy har længe været verdens bedste kvindehold.

Verdens bedste kvindehold skifter ud

Nigma Galaxy har været dominerende på kvindescenen i flere år.

vilga er færdig i Nigma Galaxy, da kvindeholdet skifter hende ud med svenske zAAz.

Det skriver holdets træner i et opslag på X.

Udskiftningen kommer nok som en overraskelse for de fleste, da Nigma Galaxy har været ekstremt dominerende på kvindescenen de seneste år. Holdet har vundet de seneste seks ESL Impact-turneringer, hvoraf fire af dem er ESL Impact League.

Jeg kunne fornemme, at atmosfæren på holdet langt fra var, hvor jeg gerne ville have, den skulle være, og det påvirkede helt sikkert vores resultater i den seneste sæson af ESL Impact og specielt uden for kvindescenen, fortæller holdets træner til HLTV.

zAAz har senest spillet sammen med danske ramziiN i G2 Oya. Tidligere har hun også spillet sammen med mimi, inden danskeren skiftede til VALORANT.

Hun erstatter vilga, der har leveret en rating på 1.10 i løbet af de seneste tre måneder. Hun var dog også IGL, og det betyder, at det nu er russiske tory, som overtager lederrollen.

Med nyheden skriver hyskeee også, at spillerne og organisationen går hver til sit fra den 14. februar, hvorfor verdens bedste kvindehold skal ud og finde et nyt hjem at repræsentere.

Nigma Galaxy består af:

  • ANa

  • tory

  • twenty3

  • Kat

  • Sverige zAAz

  • Australien hyskeee (Coach)

#1(Med 0 svar)
31. januar 2024 kl. 11:44
MrNoOne
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Imagine hvis nogen af de her kvinde hold, valgte at dedikere tiden, og udelukkende spillede turneringer hvor de spillede mod drenge hold.. altså spiller der hvor alle andre gør.. og simpelthen bare tog nederlagene som alle andre gør, og prøver at forbedre sig over tid…
Tror i så ikke at de ville kunne konkurrere med drengene?

Synes satme det er ærgerligt at de stræber efter at kæmpe mod drenge, og slå de bedste.. men i og med at de har seperate turneringer, så får de slet ikke testet der game mod de store hold.. synes virkelig at kvinder graver deres egen grav ved at have seperate turneringer fra drengene 😅
#2(Med 2 svar)
31. januar 2024 kl. 11:47
DOMINA7HOR
Det mest bemærkelsesværdige her, synes jeg faktisk er at de fra den 14. februar ikke længere er en del af Nigma Galaxy, og de derfor står uden org. Interessant at høre fra organisationen, hvad begrundelsen er for dette. Om de vil have et nyt hold ind, hvilket virker mærkeligt, når de allerede har verdens bedste kvindehold, eller om de helt skrotter kvinde CS.

Derudover er det også værd at nævne, at zAAz' tidligere hold, G2 Oya, er splittet op. Så ramziiN skal også ud og finde et nyt hold, hvilket hun forhåbentlig gør hurtigt. Der er i hvert fald tre hold fra Impact, som står og mangler spillere, hvor jeg godt kunne se hende hos enten GL eller NIP!
#3(Med 1 svar)
31. januar 2024 kl. 14:40
Cass
Ramziin har spillet (og gør vidst stadig) sammen med NIP Impact. Jeg er dog ikke sikker på om det er en fast plads eller bare midlertidig
#4(Med 0 svar)
31. januar 2024 kl. 14:47
DOMINA7HOR
Det vidste jeg ikke. Tak! Så var det ikke helt ved siden af, hvad jeg tænkte! 😅

De tester hende nok. Uanset hvad, så håber jeg for hende, at de tager hende ind på en fast plads!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.