Gamebox Festival er godt i gang.

SLUT: Stor overraskelse lukker dagen

Følg hele fredagen til Gamebox Festival i Dust2.dk's live-nyhed.

Dust2.dk sidder klar til at guide dig gennem hele fredagens BYOC-kvalifiaktion til hovedturneringen Gamebox Invitational, der er sat til at begynde lørdag middag.

En masse hold sidder klar i hallerne i MCH Messecenter, hvori de skal kæmpe om de fire eftertragtede pladser, der giver billet til Invitational-turneringen, der samlet har 50.000 kr. i præmiepuljen.

I Gamebox Invitational venter MASONIC, Espionage og de forsvarende mestre fra Astralis Talent samt det eneste udlandske hold i form af estiske sYcnk.

Her finder du brugbare links:

Streams:

Stor overraskelse lukker dagen ◴ 00:19

Alle dagens første kampe i slutspillet er ovre, og det gik ikke helt stille for sig, efter Exzentriq United, som var seeded nummer fire, meget overraskende tabte til XI Nordcom.

larsen og kompagni er derfor ude af turneringen, da wezx viste sig at være den overlegne ingame leader. I de andre kampe var der ikke de helt store overraskelser.

Kl. 9:00 begynder morgendagens sidste kampe i slutspillet, der afvikles som bedst-ud-af-tre, og som giver vinderen adgang til Gamebox Invitational.

Her er morgendagens kvartfinaler:

  • Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Sashi Academy
    --

  • Danmark XI Nordcom vs. Danmark XI SponsorWorld
    --

  • Danmark Atlantic vs. Danmark Falcons
    --

  • Danmark Brøndby vs. Danmark ex-Flames Ascent

I morgen viser Dust2tv kampen mellem Brøndby og ex-Flames Ascent. Dust2.dk laver endnu en live-nyhed for morgendagens program. Hold dig selv opdateret inde på siden og vores sociale medier.

Flere hold videre til i morgen ◴ 23:51

Resultaterne fra aftenens sidste kampe begynder at tikke ind, da flere af holdene netop har afsluttet deres kamp, som enten har betydet eliminering eller avancement til morgendagens kvartfinaler.

Blandt resultaterne er Brøndby, CEPTER og Atlantic videre, mens hold som Maknitude og SERA SponsorWorld er fortid i turneringen.

Falcons vinder vennederbyet ◴ 23:42

NoProblemGuy og resten af Falcons vandt derbyet over Borch og Floki.

Falcons er dermed bare én kamp fra Gamebox Invitational, mens Floki er færdige i Herning for nu, medmindre de vælger at deltage i Open-turneringen.

Alle kampe i gang ◴ 23:32

Alle otte kampe i første runde af slutspillet er godt i gang.

I øjeblikket er der ikke de helt store overraskelder, udover ex-Flames Ascent der har gang i en forholdsvis tæt affære mod SERA SponsorWorld.

"Jeg ved, hvor du bor" ◴ 23:03

Dagens sidste kampe begynder inde længe, hvoriblandt den står på et krydret opgør mellem Borch fra Floki og alle hans gode venner fra Falcons.

Der er meget på spil, ikke mindst fordi spillerne kender hinanden personligt fra efterskolen og privatlivet, men også fordi, at taberen bliver elimineret fra turneringen.

Jeg ser rimelig meget frem til kampen. Jeg ser frem til, at de sidder lige herovre ved siden af, så jeg kan råbe en del af dem. Så forhåbentlig ender det med, at de ryger ud nu, fortæller NoProblemGuy inden kampen til Dust2.dk.

Har du noget at sige til Borch?

Ikke rigtig. Ikke udover, at han bare skal være bange for Damkilde. DAmkilde kommer efter hævn efter NPG fra tre år siden, slutter NoProblemGuy.

Også Borch ser meget frem til kampen, og ifølge Floki-spilleren bliver det også i dag, at de tager sejren.

Hvis det ikke bliver til en forventet sejr, så fortæller Borch dog som en joke, at han ved, hvor NoProblemGuy bor.

Jeg tror, vi tager den. Jeg tror, at i dag tager vi den. Nu har jeg haft Damkilde med i bil, så hvis han skal med hjem, skal han jo også være lidt sød. Jeg tror faktisk godt, at vi kan vinde i dag. Jeg tror på det, fortæller Borch inden kampstart til Dust2.dk.

Har du nogen besked til Daniel (NoProblemGuy, red.)?

Jeg ved, hvor du bor, griner Borch jokende.

Kampen er i skrivende stund endnu ikke gået i gang.

Sådan endte gruppespillet ◴ 22:39

Alle kampe i gruppespillet er næsten overstået, hvorfor slutspillet inden længe kan skydes i gang. I skrivende stund er Copenhagen Esport og AWP-Abusers i overtid.

Flere hold kan derfor godt begynde at kigge mod Open-turneringen, mens kampen om en plads i Gamebox Invitational stadig er i gang for 16 hold.

Kl. 23:00 bliver den første runde skudt i gang, som bliver afviklet som bedst-ud-af-én, hvorefter det vindende hold skal i aktion lørdag morgen i en bedst-ud-af-tre om et spot videre til Invitational-turneringen.

Disse hold er ude:

  • Danmark SGI-Cosmos

  • Danmark Herning Esport

  • Danmark Sørby Light

  • Danmark Sørby Sigma

  • Danmark Astralis

  • Danmark Team R1ggen

  • Danmark Unicorn Rebels

  • Danmark AWP-Abusers

Sådan ser slutspillet ud:

  • Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Copenhagen Esport

  • Danmark Maknitude vs. Danmark Sashi Academy
    --

  • Danmark Exzentriq United vs. Danmark XI Nordcom

  • Danmark XI SponsorWorld vs. Danmark Kronjyllands Esport
    --

  • Danmark Atlantic vs. Danmark XI Fødselsdag

  • Danmark Falcons vs. Danmark Floki Esport
    --

  • Danmark Brøndby vs. Danmark Rydhave Grøn

  • Danmark ex-Flames Ascent vs. Danmark SERA SponsorWorld

Her er alle gruppevinderne ◴ 21:52

SGI - Cosmos er det første hold, der er ude af BYOC-kvalifikationen, efter de led et stort nederlag til Sashi Academy. Akademiholdet er dermed videre til slutspillet.

I skrivende stund er de andre syv kampe, der enten betyder eliminering eller avancement, godt i gang.

Her er alle gruppevinderne ◴ 21:28

Brøndby har netop besejret XI Nordcom, og alle vinderne af de otte grupper er dermed fundet.

Gennem hele feltet var der ikke nogle store overraskelser. Kl. 21:30 er gruppespillets sidste kamp skemalagt til at begynde, mens slutspillet starter kl. 23:00.

Her er vinderne af grupperne:

  • Danmark CEPTER BITSKINS

  • Danmark Atlantic

  • Danmark Brøndby

  • Danmark Exzentriq United

  • Danmark XI SponsorWorld

  • Danmark ex-Flames Ascent

  • Danmark Falcons

  • Danmark Maknitude

Brøndby-kamp pauset ◴ 21:21

Kampen mellem Brøndby og XI Nordcom har været pauset de sidste fem minutters tid grundet tekniske problemer.

Problemet skulle vist være løst nu, og inden længe burde kampen fortsætte igen. I skrivende stund er Brøndby foran med 12-10.

Favoritter i småproblemer ◴ 21:10

Både Brøndby og ex-Flames Ascent har gang i et par tætte kampe.

Det førstnævnte hold er i øjeblikket snævert foran mod bundholdet i 1. Division, XI Nordcom, mens ex-Flames Ascent kun er et par runder foran 2. divisionsholdet Kronjyllands Esport.

Falcons afværger skuffelse ◴ 21:03

Topholdet i 1. Division havde ryggen mod muren mod Sashi Academy, da NoProblemGuy og kompagni var forholdsvis stort bagud til pausen.

Efter en stærk T-side vendte Falcons-mandskabet dog mappet, som de i sidste ende vandt med 16-13. Falcons er dermed videre som nummer ét i deres gruppe samt videre til slutspillet, der er skemalagt til at begynde kl. 23:00.

Første overraskelse under opsejlning ◴ 20:41

Den første overraskelse til Gamebox Festival er ved at være under opesjlning, for Falcons er nemlig bagud med 6-10 til Sashi Academy, der netop har vundet pistolrunden i anden halvleg.

Vinderen af kampen er sikret førstepladsen i gruppen samt avancement til sluspillet, der starter senere i aften. Det tabende hold skal i aktion en gang mere i aften om en plads videre.

Kampen kan følges her:

Runde to er begyndt for nogle hold ◴ 20:19

Alle kampene i første runde er netop blevet ovestået, og nogle hold er allerede gået i gang med deres næste kamp.

Her står den blandt andet på et 1. divisionsbrag mellem Sashi Academy og Falcons.

Kampen kan følges her:

Første runde næsten ovre ◴ 20:09

Stort set alle kampene i første runde er ovre. Kun to kampe mangler at blive spillet, heriblandt opgøret mellem Astralis og XI Nordcom, som blev forsinket på grund af tekniske problemer.

Der var ikke nogle helt store overraskelser i første runde. Den næste runde kan starte, så snårt begge hold er klar, ellers skal holdene følge tidsplanen.

Problemer for Astralis ◴ 19:54

Kampen mellem Astralis og XI Nordcom har ikke ligefrem haft nogen smurt start, da kampen i to omgange er gået i stå grundet tekniske problemer.

Det drejer sig om en af Astralis-spillernes computere, der har crashet to gange. I skrivende stund er problemet er ved at blive fixet, så kampen kan startes igen.

"FACEIT-forsinkelse" ovre ◴ 19:23

Falcons og Rydhave Rød er endelig kommet i gang, da spilleren, som var inde i en FACEIT-pug, tog en for holdet og forlod kampen, så efterskoleholdet ikke blev diskvalificeret.

Kampen mellem de to hold bliver spillet på Ancient.

Kamp forsinket grundet FACEIT-pug ◴ 19:19

Kampen mellem Falcons og Rydhave Rød er blevet lidt forsinket, da en af spillerne fra Rydhave-holdet er i gang med en FACEIT.

Spilleren, som er midt i en FACEIT, har fået at vide af adminsne, at han skal forlade sin FACEIT-kamp, ellers bliver han og resten af holdet diskvalificeret.

Første kampe er startet ◴ 19:13

De første kampe er endelig startet. I skrivende stund er fire opgør blevet skudt i gang. hvoriblandt ex-Flames Ascent er foran med 2-1 over Rydhave Gul.

Flere af de højt-seedede hold har fået walkovers i først runde.

Veto er i gang ◴ 19:08

Alle kampene i første runde er mere eller mindre ved at være startet, da stort set alle hold har fået vetoet.

Den første kamp, som bliver streamet på Dust2tv, er mellem Astralis og XI Nordcom.

Du kan se kampen her:

Seeding er ude ◴ 19:03

Dust2.dk er færdig med at seede, og inden længe kan kampene i første runde derfor begynde.

Mest nævneværdigt er CEPTER BITSKINS seedet nummer ét, mens Atlantic, Brøndby og Exzemtriq United udgør den resterende del af top 4.

Du kan se hele seeding-listen i denne artikel:

Dust2.dk begynder at seede ◴ 18:45

Tilmeldingen er lukket, og nu begynder Dust2.dk at seede holdene.

Holdene, som deltager i BYOC-kvalifikationen, bliver først og fremmest seedet ud fra top 15-ranglisten, hvorfor CEPTER BITSKINS er seedet som nummer ét.

Derefter vil de resterende hold, som ikke indtager en plads i top 15, blive seedet ud fra holdenes gennemsnitlige FACEIT-elo.

Det er muligt at se seeding og grupper senere. Hold dig selv opdateret på siden.

Nu lukker tilmeldingen ◴ 18:33

Klokken har rundet 18:30, og tilmeldingen til BYOC-kvalifikationen er så småt begyndt at lukke. De sidste par hold, som enten har haft problemer med at tilmelde, eller som stadig ikke har tilmeldt, har lige en sidste chance.

Sidste chance for at tilmelde sig ◴ 18:11

Det er snart ved at være sidste chance, hvis dig og dit hold skal spille med i BYOC-kvalifikationen til Gamebox Invitational.

Kl. 18:30 lukker tilmeldingen nemlig, hvorfor du stadig har et kvarters tid til at få det gjort. Hvis du har brug for hjælp, kan du finde Dust2.dk's admin-bord nede ved NPH Crew i hal J2.

Du kan tilmelde dit hold her.

Tilmelding er stadig åben ◴ 17:50

De fleste hold er så småt begyndt at checke ind nede hos Dust2.dk's admin-bord, men hvis dig og dit hold ikke har fået tilmeldt jer turneringen endnu, har I statig mulighed for at gøre det.

Tilmeldingen lukker nemlig først kl. 18:30, mens turneringen er sat til at begynde kl. 19:00.

Du kan tilmelde dit hold her.

Velkommen til Dust2.dk's dækning af Gamebox Festival ◴ 17:40

Dust2.dk er ankommet i MCH Messenceret i Herning, hvor den anden udgave af Gamebox Festival står for skud.

Alle deltagerne er så småt i gang med at finde sig til rette og få sat sin computer og skærm op, inden kvalifikationen til Invitational-turneringen begynder senere i aften.

#1(Med 0 svar)
26. maj 2023 kl. 19:20
IwRsen
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
faceit > gamebox
#2(Med 0 svar)
26. maj 2023 kl. 19:20
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
“Hele hallen må vente, det her det handler sku om 24 ELO!” 😂
#3(Med 3 svar)
26. maj 2023 kl. 19:48
d0nut
kan man se livescore et sted?
#4(Med 2 svar)
26. maj 2023 kl. 19:50
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Desværre ikke.

Det er først muligt, når kampene bliver dækket på HLTV i morgen. Du kan følge kampene i linket længere oppe i artiklen ("Brackets for gruppe- og slutspil), ellers må du følge med her i live-nyheden.
#5(Med 1 svar)
26. maj 2023 kl. 19:54
d0nut
Fair! Og tak for updates her. Det giver lidt indblik frem for bare at se kampscores :D
#6(Med 0 svar)
26. maj 2023 kl. 19:59
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Er jeg glad for at høre. Jeg skal nok gøre mit bedste for at guide alle læserne gennem turneringen så vidt muligt :D
#7(Med 1 svar)
26. maj 2023 kl. 21:36
zE-
Er der ikke også OLDBOYS?? Er der dækning på det? :D
#8(Med 0 svar)
26. maj 2023 kl. 21:40
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Nej, jeg dækker kun Gamebox Invitational og måske lidt af Open-turneringen i morgen.

Det kan være, at der kommer en opdatering på Oldboys-turneringen i løbet af weekenden (hvem der vandt, etc).
#9(Med 1 svar)
26. maj 2023 kl. 22:57
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Tabte Astralis til XI, eller døde kampen pga de tekniske problemer?
#10(Med 0 svar)
26. maj 2023 kl. 23:52
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Astralis tabte til XI
#11(Med 0 svar)
27. maj 2023 kl. 00:51
z1mZe
Kommer der interview med Wexz efter den sejr?
#12(Med 0 svar)
27. maj 2023 kl. 08:02
BEDST
Stærkt at sidde i Herning to dage før de skal i ilden i Dallas :D smuk tanke at prioritere sin indenlanske fanpleje, men hold kæft hvor er det dumt når ens forretning hungrer efter international eksponering. Mon ikke en eller anden salgs- eller marketingsdir. trækker billetten, hvis de ryger ud efter to kampe...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.