
Stor ny CS2-opdatering landet i nat
En 5GB tung opdatering ramte CS2 natten til torsdag, og den ryster lidt op i tingene.
Valve har nemlig smidt hele fire nye maps i spillet – heraf to i Competitive, og to i Wingman.
Samtidig introduceres ugentlige missioner, hvor du kan score XP for at klare opgaver inden for syv dage. Lige nu er der en mission at klare på Grail.
De ugentlige missioner fungerer således ifølge Valve:
Tilføjet ugentlige missioner, som kan tilgås via hovedmenuen. Spillerne modtager en mission hver uge. Den ugentlige mission udløber efter 7 dage og belønnes med XP, hvis den gennemføres.
Præcis som antaget er det første nye map nemlig Grail, som kommer fra Mapcores map-konkurrence. Minigolfbanen følger i fodsporet på Anubis, der vandt konkurrencen i 2019. Sammen med Grail kommer Jura også til at høre til den Competitive map pool.
De nye Wingman maps er som tidligere leaket af GabeFollower Dogtown og Brewery.
Men tilføjelse af maps betyder også, at andre maps må lade livet. Det er i denne omgang Basalt og Edin fra den Competitive map pool, samt Palais og Whistle fra Wingman.
Læs hele opdateringen HER: