niko er ny mand i Preasy-trøjen

Chok-udskiftning: Preasy henter erfaren herre

Preasy har højest overraskende valgt, at skifte Boye ud med Counter-Strike-nomaden, niko.

Den danske Counter-Strike-nomade, niko, der har været vidt omkring i løbet af sin snart 10 år lange karriere, skifter højest overraskende til Preasy.

Det offentliggjorde den danske organisation torsdag eftermiddag i et opslag på X, hvor de kunne annoncere, at niko er hentet ind som afløser for Boye, der er blevet fritstillet.

I opslaget, hvor Preasy har meldt ud om udskiftningen på holdet, har de skrevet følgende:

I dag annoncerer vi en ændring på vores hold. Efter en måned med stærke præstationer træder Boye tilbage fra holdet. Han har konsekvent vist sin værdi - både online og på LAN - med selvsikkert spil, god attitude og urokkelig dedikation.

Boye har været en fornøjelse at arbejde sammen med, og vi er utroligt taknemmelige for den energi og det engagement, han har bragt til holdet i den tid, han har været hos os. Han er en meget dygtig og drevet spiller, og vi er ikke i tvivl om, at han vil være en værdifuld tilføjelse til ethvert hold fremover!

I hans sted træder niko til. niko bringer både "firepower" og værdifuld erfaring til holdet. Vi er glade for at byde ham velkommen og ser frem til at se, hvad vi kan opnå sammen i de kommende kampe.

Tak, Boye - og velkommen, niko, og tak, fordi du vil hjælpe os resten af sæsonen!

Som det fremgår af Preasys udmelding på X, så er niko i første omgang blot hentet for resten af sæsonen.

26-årige niko har senest tørnet ud for Sashi i en kort periode som stand-in. Han har også tidligere været fast mand på Sashis holdkort.

I løbet af sin snart 10 år lange karriere har den erfarne dansker været en del af et hav af forskellige hold, heriblandt TSM, 00NATION, OG og HEROIC.

Preasy består nu af:

  • Danmark AcilioN

  • Danmark Griller

  • Danmark Patti

  • Danmark bekker

  • Danmark niko

  • Danmark Ratico (Coach)
    --

  • Danmark Viggo (Inaktiv)

Den unge herre, Boye, som niko kommer ind på Preasy-holdet og erstatter, skal nu atter videre i karrieren. 20-årige Boye fik ikke en gang en måned i Preasy-trøjen, siden han kom til fra HyperioN i midten af april måned.

Udover tidligere at have tørnet ud for Preasy og HyperioN, har Boye også tidligere slået sine folder hos blandt andet XI, Atlantic, Apeks Rebels og SERA.

#1(Med 3 svar)
8. maj 2025 kl. 16:19
zwank
Synes holdet skal have flere IGLs
#3(Med 1 svar)
8. maj 2025 kl. 17:07
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
lad os få msl tilbage fra pension
#6(Med 0 svar)
8. maj 2025 kl. 17:48
zwank
Hov, telefonen ramte forkerte respons, #5
#5(Med 0 svar)
8. maj 2025 kl. 17:48
zwank
-bekker
-griller
+msl
+fetish
#2(Med 0 svar)
8. maj 2025 kl. 16:41
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Strærk Signing Sashi! Hov det er da bare Preasy der har fået Sashi syndrom :/
#4(Med 0 svar)
8. maj 2025 kl. 17:12
Kristja
Har holdet "brug" for mere erfaring? Næppe et firepower upgrade, og heller ikke just et potentielt "videresalg"
Mærkelig beslutning.
#7(Med 2 svar)
8. maj 2025 kl. 22:04
bimse
Forstår ikke nogen hold, der henter niko. Hvad fanden er potentialet i ham i 2025?
#8(Med 1 svar)
9. maj 2025 kl. 07:20
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Altså han er kun 26?
#9(Med 0 svar)
9. maj 2025 kl. 09:54
bimse
Det ændrer jo ikke på præmissen? Hvad gør, at han skal på et hold som Preasy, der i mit hoved skal producere talenter og videresælge dem? Han har ikke meget firepower, han caller ikke - og jeg falder ikke i "erfaringen". Der er så mange gode talenter derude - også i Danmark - at jeg ikke forstår, man går med ham.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.