
Fri af Falcons
Madens kontrakt med Falcons udløber inden længe, og den montenegrinske spiller er dermed på jagt efter et nye holdkammerater.
Det skriver den 26-årige i et opslag på X.
Min kontrakt med Falcons er ved at udløbe og jeg bliver ledig på markedet meget snart, skriver Maden på X.
Jeg leder efter et hold at grinde med!
I en kommentar til opslaget skriver hans tidligere holdkammerat og nuværende bænk-kammerat dupreeh lettere ironisk "Lol også dig??!".
Både Maden og dupreeh blev bænket hos Falcons tilbage i november efter fiaskoen i Shanghai, hvor de ikke lykkedes med at spille sig videre til majoren.
Mens dupreeh har brugt den seneste tid som ekspert for BLAST, har Maden været på serveren som stand-in for HEROIC ved BLAST Bounty Finals samt spillet to online CCT-kampe for serbiske Partizan tilbage i februar.
Maden har nu erklæret sig klar til at komme tilbage på grinden, men dupreeh er i dag et noget andet sted. Det fortalte den danske legende i et længere interview til Dust2.dk.
Før Maden kom til Falcons tørnede han ud for ENCE og var tilbage i 2022 med til at opnå en 3.-4.-plads ved majoren i Antwerpen samt løfte trofæet ved IEM Dallas 2023.
Han nåede dog ikke samme højder under tiden hos Falcons. Af nævneværdige resultater er blot en semifinaleoptræden ved IEM Katowice 2024.