
POWER Liga-finalerne flytter dato og lokation
For et par måneder siden offentliggjorde Dust2.dk, at POWER Liga-finalerne vender tilbage på LAN i Odense, i den igangværende sæson 29.
Oprindeligt var der sat kryds i kalenderen ved den 21. juni, hvor vi inviterede indenfor på eventstedet Ø6 i Odense, akkurat som var tilfældet tilbage i november sidste år.
Sådan bliver det dog alligevel ikke helt. Både datoen og lokationen har således ændret sig. I stedet bliver det den 14. juni. Det bliver dog stadig i Odense, men i Storms Pakhus i stedet for Ø6.
Tilbage i slutningen af efteråret, sidste år, slog vi som nævnt dørene op i Ø6 til den hidtil største finale med over 220 tilskuere. Det tal går vi benhårdt efter at overgå, når vi i stedet rykker ind på Storms Pakhus den 14. juni.
POWER Liga-finalerne i sæson 29:
-
Dato: Lørdag den 14. juni 2025
-
Sted: Storms Pakhus | Odense Street Food, Odense
-
Starttidspunkt: Klokken 12:00
Her inviterer vi til en sand Counter-Strike-fest med langborde og højt humør, og det er endda helt gratis at komme ind og se finalerne blive spillet.
Kort og godt, så skal der sættes kryds i kalenderen ved den 14. juni. Løjerne starter klokken 12:00, og det hele forventes at slutte omkring klokken 20:00.
Der er gratis entré, en masse madboder, samt bar, med en masse forskellige slags drikkevarer. Mere info kan findes på Storms Pakhus' hjemmeside. Og et par billeder af stedet kan ses her:


Spillerne kommer til at sidde inde i det, der som hedder Drivhuset (billede nummer 1). Seerne sidder lige ude fora, hvor der hænger storskærm oppe over den der port, som man kan se på billede nummer 2.
Nærmere detaljer om den specifikke tidsplan for dagen følger på et senere tidspunkt. Mere information om POWER Ligaen kan findes her.