Læserne har talt: Ugens Spiller er fundet

Med næsten to tredjedele af alle stemmer var der ikke megen tvivl om Ugens Spiller.

Det blev ikke til tre point til Atlantic i mandagens kamp mod Tricked, men til gengæld har de alligevel lidt grund til at gå på weekend med en god følelse.

Årets første Ugens Spiller er nemlig fundet, og det er JBOEN, der takket være sin pragtpræstation i kampen mod Tricked løber med titlen.

Den 17-årige Atlantic-spiller viste sig nemlig flot frem og skød sig til en rating på 1.45.

Med i opløbet var også JBOENs modstander i kampen mod Tricked, nemlig Nodios, samt sirah, der med Prosapia kæmpede en brav kamp men måtte se sig slået af MASONIC.

Titlen som Ugens Spiller indbringer desuden også JBOEN hele fem kasser Red Bull.

Sådan fordelte stemmerne sig:

  1. JBOEN - 65.6%

  2. sirah - 22.6%

  3. Nodios - 11.8%

Vi får efter alt at dømme JBOEN på serveren mandag, hvor Atlantic brager sammen med Sashi og MASONIC.

#1(Med 0 svar)
20. januar 2023 kl. 12:19
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Velfortjent Jason!
#2(Med 0 svar)
20. januar 2023 kl. 12:58
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Jeg så ikke kampen, men JBOEN døde 5-9 gange mindre end sine team mates, savede han meget eller er han bare god til at holde sig i live? Dette reflekterer sig i hvert fald tydeligt i hans stats.
#3(Med 0 svar)
20. januar 2023 kl. 13:01
Boblashdk
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Stærkt Jason! Du er vild!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.