friberg, Lekr0 og nawwk er tirsdag aften blevet bænket i Johnny Speeds.

Flere store navne bænkes på svensk hold

Den svenske organisation skal til at genopbygge holdet.

I forbindelse med en større genopbygning af Johnny Speeds-mandskabet har den svenske organisation valgt at placere Lekr0, nawwk og friberg på bænken.

De to førstnævnte svenskere var en del af startfemmeren med HEAP og jocab, som fortsat er på holdkortet, mens friberg fungerede som coach. Dette var hans første hold i den rolle.

Ændringerne kommer i kølvandet på en blandet sæson for det svenske mandskab. Til tider viste holdet glimter af højt potentiale ved at nå langt til diverse turneringer, men havde samtidig også perioder med resultater under forventningerne.

Senest blev holdet sidst ved Svenska CS-Ligan 2026 Finals og sluttede sæsonen nede som nummer 80 på VRS-ranglisten, hvilket er lavere end, hvad spillerne på papiret burde levere.

Det er nogle rutinerede navne, som tager plads på bænken. Alle tre spillere har tidligere i karrieren repræsenteret NIP på den store scene og deltaget ved flere majors.

I sidste uge sagde holdet farvel til Sapec efter den skuffende periode, og den ene ændring er altså vurderet til ikke at være nok i forbindelse med genopbyggelsen af holdet.

Johnny Speeds er nu:

  • Sverige HEAP

  • Sverige jocab
    --

  • Sverige Lekr0 (Bænket)

  • Sverige draken (Bænket)

  • Sverige nawwk (Bænket)

  • Sverige friberg (Bænket coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.