YEKINDAR og co. er klar til Majoren efter vildt drama.

Outsiders-triumf efter gyserafslutning

SAW var milisekunder fra en Major-plads, men i sidste ende triumferede Outsiders i et vildt drama.

Der var smæk for skillingen, da SAW og Outsiders her til eftermiddag tørnede sammen i kampen om den sidste Major-plads i den europæiske RMR A-turnering. Det endte med at blive et drama ude lige.

Opgøret blev indledt på Dust2, som var Outsiders' valg af map. Her kom SAW bedst fra start efter en fin første halveg, hvor de som CT sikrede sig en pauseføring på 9-6. Det var dog ikke nok for portugiserne.

Efter pausen formåede Outsiders, at vende løjerne på hovedet. I et tæt kapløb om sejren, som gik hele vejen til 30. og sidste runde, løb James tropper i sidste ende med mappet. 16-14 til Outsiders, og videre til SAWs mapvalg, Ancient.

På Ancient formåede Outsiders fra starten af mappet, at holde fast i deres momentum. De sikrede sig en pauseføring på 9-6, og så lignede det ellers, at de var godt på vej til Majoren. SAW ville det dog markant anderledes. De hev en vild CT-side op af hatten, som var nok for dem til at sikre mappet med cifrene 16-10.

1-1 samlet. Status quo inden det tredje og afgørende map, Inferno. Og det skulle vise sig netop, at blive et rent inferno på Inferno, hvor det var dødt løb frem til sidste runde. Eller rettere sagt, frem til sidste milisekund.

De to hold kom til at følges ad i et tæt kapløb frem til sidste runde, efter SAW havde sikret sig første halveg med cifrene 9-6. Ja endog hele vejen frem til stillingen 15-14 til portugiserne, som pludselig kunne dufte Majoren.

En duft af Major, som blot blev forstærket i sidste runde. I en 3 mod 2-situation, i portugisernes favør, med bomben plantet, lignede det at SAW skulle lukke den til 16-14, men Qikert vendte hurtigt Outsiders' undertalssituation med to hurtige kills.

Qikert blev herefter taget ud med et no-scope af stadodo, som dog hurtigt derefter selv faldt til Jame. Så skulle Outsiders-kaptajnen ellers bare defuse bomben. Og det gjorde han. I kampens allersidste milisekund.

SAW var blot ét milisekund fra en Major-plads. I stedet skulle de to hold ud i overtid for at afgøre kampen.

I overtiden var der ingen slinger i valsen hos Outsiders, som kunne lukke kampen ved stillingen 19-16, og de sikrede sig dermed Major-billetten efter en vanvittig afslutning.

SAW
1 - 2
Outsiders
Alle maps
SAW K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Tiago 'JUST' Moura 76 - 56 +20 77.7 75.8% 1.24
Ricardo 'roman' Oliveira 64 - 59 +5 73.7 75.8% 1.08
Christopher 'MUTiRiS' Fernandes 57 - 58 -1 77.2 69.2% 1.05
Renato 'stadodo' Gonçalves 53 - 56 -3 66.4 68.1% 0.99
Omar 'arki' Chakkor 44 - 61 -17 56.1 67.0% 0.82
Outsiders K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Evgenii 'FL1T' Lebedev 74 - 55 +19 88.0 73.6% 1.29
Dzhami 'Jame' Ali 55 - 47 +8 53.1 74.7% 1.00
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 61 - 74 -13 86.4 62.6% 0.98
Timur 'buster' Tulepov 47 - 59 -12 64.8 64.8% 0.90
Alexey 'Qikert' Golubev 52 - 60 -8 63.2 65.9% 0.89

Det var den sidste af de otte Major-billetter som var på spil i den europæiske RMR A-turnering. I Majoren kommer Outsiders til at træde ind i første fase, Challengers stage.

Med det udfald afsluttede den første europæiske RMR-turnering. Og i morgen går det løs med den anden europæiske RMR-turnering, RMR B.

#1(Med 0 svar)
20. april 2022 kl. 17:29
JakobHelms
Vanvittig kamp. Afslutningen på runde 30, hvor skuddet er én pixel fra at ramme kroppen i stedet for benet (og sende SAW videre) efterfulgt af en minisekunds-defuse var fuldkommen vild.
#2(Med 1 svar)
20. april 2022 kl. 17:40
zEden
twitter.com/LucasHLTV/status/1516794361924976646

Av den må være hård for gutterne fra SAW
#3(Med 0 svar)
20. april 2022 kl. 17:54
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
På alle mulige måder totalt hjerteskærende runde.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.