NAVI gør klar til opgøret mod Vitality.

NAVI sikrede sig Major-billet

Med en flot sejr over Vitality, er NAVI klar til Majoren. Alt i mens faldt fnatic til Eternal Fire.

De fleste forventede, at NAVI allerede i går ville spille sig videre til Majoren, men det forpurrede Heroic med en flot præstation. Derfor måtte s1mple og co. på ny prøve at sikre Major-billetten, og denne gang lykkedes det.

Det blev dog på ingen måde nogen nem opgave for NAVI, at sikre sig Major-pladsen. Vitality, med to velspillende danskere i skikkelse af dupreeh og Magisk, stod godt imod på begge maps og gav NAVI kamp til stregen. I sidste ende kæmpede danskerne og resten af Vitality-holdet dog forgæves.

Vitality havde dog stor ære af kampen. De spillede en god kamp og sørgede for, at det blev to tætte maps, startende med danskerholdets valg af map, Inferno. Her kunne NAVI gå til pause med en smal 9-6-føring som CT.

Den smalle pauseføring blev aldrig øget markant, eftersom Vitality formåede at holde godt fast. Det var tæt og dødt løb indtil det sidste, bl.a. takket være en stærkt spillende ZywOo, som var med til at holde dem inde i kampen.

Det var dog ikke nok i sidste ende for Vitality. NAVI lukkede mappet ved stillingen 16-13. 1-0 samlet til s1mple og co., og videre til deres valg af map, Mirage.

Her, på det andet map, Mirage, var det nærmest Inferno-historien om igen. De to hold fulgtes igen ad langt henad vejen. Eneste forskel var, at det denne gang var det Vitality, som kunne gå til pausen med en føring, 8-7, som CT, sågar efter at have været nede 0-7.

Efter sideskiftet var NAVI dog igen lige en tand skarpere. Og det kunne ses til sidst, hvor de satte turboen til. Det var nok til at sikre mappet med samme cifre som på Inferno, 16-13, om igen.

I det hele taget var kampen et stilstudie i Counter-Strike på allerhøjeste niveau. Ikke mindst fra verdens to (to ud af tre, med stavn inkluderet) bedste spillere, s1mple og ZywOo, som nok engang leverede flere flotte individuelle højdepunkter.

Indtil videre er det dog altså kun den ene af de to supertjerner, s1mple, som er klar til Majoren, sammen med resten af NAVI-mandskabet. ZywOo og holdkammeraterne har endnu en chance for at kvalificere sig igen i morgen.

Her skal Vitality op imod MOUZ, hvis og i så fald MOUZ altså taber til FaZe. Vinder MOUZ over FaZe, mens Outsiders slår Dignitas, så skal Vitality møde Outsiders. Taber Outsiders til Dignitas, mens MOUZ slår FaZe, skal Vitality op imod SAW.

Natus Vincere
2 - 0
Vitality
Alle maps
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Oleksandr 's1mple' Kostyliev 56 - 34 +22 90.7 74.1% 1.42
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 44 - 37 +7 89.2 74.1% 1.23
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 37 - 31 +6 67.7 77.6% 1.08
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 36 - 37 -1 67.5 72.4% 0.99
Denis 'electroNic' Sharipov 35 - 42 -7 74.4 60.3% 0.93
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 45 - 39 +6 81.8 74.1% 1.12
Danmark Peter 'dupreeh' Rasmussen 36 - 41 -5 73.7 70.7% 0.98
Danmark Emil 'Magisk' Reif 35 - 44 -9 68.9 60.3% 0.89
Dan 'apEX' Madesclaire 35 - 46 -11 68.3 67.2% 0.89
Kévin 'misutaaa' Rabier 29 - 40 -11 52.1 62.1% 0.80

Eternal Fire sender fnatic ud

Alt imens NAVI besejrede Vitality, så tørnede fnatic og Eternal Fire sammen i en kamp om overlevelse. Det blev ligeledes en tæt kamp, hvor holdene fulgtes ad langt henad vejen, på alle maps. Der skulle sågar et tredje map til, inden det opgør havde fundet sin vinder.

I sidste ende var det tyrkiske Eternal Fire, som trak det længste strå. Det var netop dem, som vandt det første map, deres map valg, Dust2. 16-12 endte det til tyrkerne. Efterfølgende svarede fnatic svarede godt igen med en tilsvarende 16-12-sejr på deres mapvalg, Inferno.

Opgøret skulle dermed afgøres på et tredje og sidste map, Overpass. Et map som XANTARES og co. vandt med cifrene 16-13.

fnatic
1 - 2
Eternal Fire
Alle maps
fnatic K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Sverige Freddy 'KRIMZ' Johansson 65 - 51 +14 70.9 75.3% 1.19
Storbritannien Alex 'ALEX' McMeekin 67 - 57 +10 86.9 70.6% 1.17
Storbritannien William 'mezii' Merriman 52 - 62 -10 75.8 64.7% 0.94
Sverige Peppe 'Peppzor' Borak 37 - 56 -19 49.4 69.4% 0.74
Valentin 'poizon' Vasilev 36 - 59 -23 52.4 57.6% 0.70
Eternal Fire K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 75 - 57 +18 89.2 72.9% 1.31
Yasin 'xfl0ud' Koç 63 - 49 +14 81.5 77.6% 1.18
Ömer 'imoRR' Karataş 52 - 57 -5 73.3 69.4% 1.03
Özgür 'woxic' Eker 50 - 46 +4 68.4 71.8% 1.03
Buğra 'Calyx' Arkın 45 - 50 -5 55.3 69.4% 0.89

Med det resultat, er fnatic som nævnt ude af den europæiske RMR A-turnering, mens Eternal Fire fortsat har en mulighed for kvalificere sig til Majoren.

Eternal Fire møder enten OG eller SAW i morgen, alt efter hvordan resultaterne arter sig i dagens to sidste kampe.

#1(Med 2 svar)
19. april 2022 kl. 18:11
An0nym
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvem møder Vitality så i næste runde?
#2(Med 1 svar)
19. april 2022 kl. 18:19
DOMINA7HOR
Hvis FaZe slår MOUZ: MOUZ
Hvis MOUZ slår FaZe - og Outsiders slår Dignitas: Outsiders
Hvis MOUZ slår FaZe - og Outsiders taber til Dignitas: SAW
#3(Med 0 svar)
19. april 2022 kl. 18:38
An0nym
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Tak!
Tænker det bliver MOUZ så, men burde også være en overkommelig modstander for dem.
#4(Med 5 svar)
19. april 2022 kl. 19:45
Wasin
Det skræmmende ved det her resultat er at NaVi -ifølge dem selv i hvert fald - overhovedet ikke har praccet op til det her. Både blad3 og s1mple har udtalt de kun har spillet individuelt.

Og stadigvæk formår de at feje gulvet med Vitality, som vi må antage nok aldrig har spillet mere.
#5(Med 4 svar)
19. april 2022 kl. 20:10
xone
Feje gulvet og feje gulvet.. Det var godt nok en tæt kamp :)
#6(Med 3 svar)
19. april 2022 kl. 20:27
Wasin
Jeg har ikke følelsen af kampen var så tæt som scoren indikerer - statline på kampen viser også at zywoo er eneste spiller med positiv rating.

Men kald det hvad du vil, det ændre ikke alverden.
#7(Med 2 svar)
19. april 2022 kl. 21:57
Unifite
Det vildeste var fandme at man kunne hente odds 1,60 på Navi sejr, og 2,40 på Navi til at vinde 2-0.
Det samme med Faze mod Mouz.. Odds 2,10 på en 2-0 sejr - det turde jeg godt vurdere ville ske i mere end 50% af tilfældene.
#8(Med 1 svar)
19. april 2022 kl. 21:59
Wasin
Vitality bliver konsekvent overvurderet for tiden. Som better er det bare at bide på!
#9(Med 0 svar)
19. april 2022 kl. 22:04
Unifite
Jeg fik odds 4.85 på 2 x 2-0 sejre.. Den tog jeg, spillede dem også som singler samt odds 2 på at Navi og Faze bare ville vinde deres kampe i dag.
Kunne ingen steder i verden se Vitality eller Mouz vinde de kampe og i værste fald at Vitality ville få et enkelt map.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.