Fuld fart på divisionerne: Vilde stats og kamp til stregen

Kampen om oprykning og overlevelse er sat ind i POWER Ligaens divisioner.

Endnu en uge i POWER Ligaen er forbi os, hvorfor vi samler op et par af aftenens begivenheder og stillingen i divisionerne.

I 2. division B høstede Luxera* Dybhosting i dag endnu en sejr, da de slog bundholdet TapOne Esport. Det blev dog også til et nederlag, da de blev nedkæmpet af Agaming med cifrene 16-13.

Alt i alt har det dog været en flot uge for holdet, der runder fem sejre og altså blot et enkelt nederlag til neemoNs tropper i denne spillerunde.

Lige ved og næsten

En tak længere nede i 3. division A løb topholdet Mean Old Spirits Main sammen med Odense Esport, der tilhører bunden af tabellen. Det viste sig dog at blive et rigtig tæt opgør særligt grundet Odense AWP'er daam, der gav Spirits kamp til stregen med 34 kills, heraf 10 first kills og en 1.0 rating på hele 1.65.

De imponerende tal var dog ikke helt nok, da Odense Esport måtte se sig slået på målstregen i et 14-16-nederlag, hvorfor daam og co. akkurat stadig befinder sig i farezonen. Omvendt brinher sejren Mean Old Spirits Main op på 36 point og en sikker føring i gruppen. I POWER Ligaens 3. division medfører førstepladsen direkte oprykning til 2. division og med ni kampe endnu, er Spirits-holdet godt på vej mod oprykning.

Tæt i toppen

I C-divisionen er feltet noget tættere i toppen, hvor SERA Nbgroup og Multihunters topper tabellen med 30 point efter 13 kampe og lige efter følger RONALDESSI. I sidste uge blev det endda til et dobbelt-overtidsopgør mellem netop SERA og Multihunters, hvor SERA trak det længste strå og dermed indtager føringen, da de er bedre internt - indtil videre.

Både Multihunters og RONALDESSI sikrede point i gårsdagens spillerunde, mens SERA i dag generobrede topplaceringen med en sejr over Obliviate Talent.

#1(Med 0 svar)
24. februar 2022 kl. 00:12
Cadezz
neemons tropper xd
#2(Med 2 svar)
24. februar 2022 kl. 09:51
Juu88
Er der nogle med kendskab til divisionerne, som ved hvilke unge spillere man skal holde øje med?
#3(Med 0 svar)
24. februar 2022 kl. 11:31
ZQC
G0op - Kæmpe talent! :P
#4(Med 0 svar)
24. februar 2022 kl. 13:46
kalle
Nepeex 3 div har set nogle klips og hans aim på dm. Solid spiller. Overrasket over han ikke blev snuppet i transfer
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.