Zant1q og resten af Multihunters fører 3. division C.

"Det bliver en nem kamp"

Dust2.dk har fanget MultiHunters' Zant1q forud for aftenens kampe i POWER Ligaen 3. division C.

Der er endnu en aften i vente sprængfyldt med spændende opgør i POWER Ligaens divisioner.

Forud for dem har vi på Dust2.dk talt med Zant1q, der er rifler for MultiHunters i 3. Division C, som lige nu indtager en øjeblikkelig 1. plads i 3. Division C, hvor holdet ikke har tabt en eneste kamp.

Netop den stime er der en god grund til, lyder det:

Humøret og tilgangen til spillet er den samme hos os alle. Det gjorde, at vi virkelig hurtigt fandt ud af, hvad vi ville på serveren. Der er stadig meget arbejde foran os, men vi viser tegn på god CS, og udviklingen går helt sikkert i den rigtige retning!

Hvis man kigger på de individuelle statistikker hos MultiHunters, er det særligt MultiHunters-AWP'eren mAnGo, der stikker ud med en rating på 1.61.

Han har vist sig at være rigtig for holdets succes:

mAnGo er uden tvivl en vigtig brik i vores puslespil. Med ham på AWP kan vi altid regne med en habil præstation. Det har han vist igen og igen på serveren. Men igen handler det om, at når man er fem spillere, der vil det samme, giver det også plads til det individuelle, og der shiner mAnGo maksimalt.

Vi spurgte Zant1q, om det egentlig er mAnGo, der carryer topholdet i 3. Division C, men det ønskede han ikke at svare på.

På trods af mAnGos vilde statistikker er der dog ingen grund til at hvile på laurbæerne, fortæller Zant1q. Der er nemlig også andre stærke hold i tabellen:

SERA Nbgroup må være vores største trussel. De er nogle dygtige drenge, som uden tvivl godt kunne gå hen og hente en sejr mod os, og med tilføjelsen af Laugg har de fået en opgradering. Vi tror selvfølgelig stadig på, at vi river dem i stykker, men rammer de dagen, kunne det godt blive farligt.

Nem sejr i aften

Med den bundsolide placering i tabellen er der da også store forventninger til den kommende sæson for MultiHunters-mandskabet:

Vi forventer 100 % at rykke op. Selvom det er vores første sæson sammen, føler vi selv, at vi har niveau til at komme højere op. En af vores delmål var at ramme 2. Division efter denne sæson, og lige nu ser det jo rimelig fornuftigt ud.

På trods af ambitionsniveauet tør han dog ikke love, at det efterfølgende også skulle blive til en direkte oprykning til 1. Division:

Som nævnt har vi et helt klart delmål om at ramme 2. Division snarest. Om oprykning til 1. Division skal ske lige så hurtigt, tror jeg ikke, vi har en forventning om. Dog vil vi helt sikkert gerne vise, at vi kan spille med i toppen af 2. Division. Vi vil gerne udvikle os sammen som et hold, så vi kan vise vilde ting på serveren!

Tirsdag aften støder MultiHunters sammen med Sørby Kings, og det bliver vitterligt en dans på roser, hvis man skal tro hovedpersonen selv:

Der ligger jo bare en sejr og venter på os. Vi har ikke tænkt os at give nogen point væk her. Vi ser dem ikke som en trussel, og ærligt talt regner vi med en nem kampe.

MultiHunters møder Sørby Kings klokken 21:00.

MultiHunters består af:

  • Danmark Zant1q

  • Danmark mAnGo

  • Danmark DajyZ

  • Danmark Fred

  • Danmark Laykinn

#1(Med 1 svar)
8. februar 2022 kl. 12:52
WastedS
Mangooooojuiiiccceeeee
#6(Med 0 svar)
8. februar 2022 kl. 17:01
LilSalt
Ikke for at være toxic her, men han hedder faktisk MangoJohn eller Skoge...
#2(Med 0 svar)
8. februar 2022 kl. 13:04
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ses på serveren i morgen mates, skal nok blive spændende.
#3(Med 0 svar)
8. februar 2022 kl. 14:55
Hannibalx
Zant1q brandvarm!
#4(Med 1 svar)
8. februar 2022 kl. 15:45
Lambaek
Føler mig offended her
#5(Med 0 svar)
8. februar 2022 kl. 17:00
LilSalt
Behøves du da ikke, kan også være vi tager kæmpe fejl her(;
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.