Tilbage efter 3 uger - og en udskiftning

IGNITE vender i aften tilbage i 1. division med en ny femtemand.

I dag står den på POWER Ligaens 1. division, hvor IGNITE skal i kamp for første gang i tre uger.

Holdet har indtil videre vundet fire ud af seks kampe, hvilket sikrer dem 21 point og en foreløbig tredjeplads i divisionen.

Siden sidst Equips tropper var på serveren, er der sket en udskiftning, da mandskabet har hentet grav ind som erstatning for Kaspara. Det annoncerede organisationen søndag.

Ingame leaderen Equip fortæller overfor Dust2.dk nærmere tilføjelsen af grav forud for deres debut med den nye femtemand:

grav er en solid spiller mekanisk. Han skal gøre op for det hs vi har tabt med udskiftningen af Kaspara. Han har overtaget mange af Glockeys anker positioner, især på CT-siderne, hvor hans job skal være at lukke ydrepunkterne. Med det skift i positioner får vi forhåbentlig udnyttet Glockeys styrker bedre, forklarer Equip.

"Vi hører til i top 3"

grav kommer for første gang i aktion med IGNITE -holdet klokken 20:00, hvor de møder Campus Vejle * Instinct og igen senere på aftenen, hvor Sera Esport venter.

Her forventer ingame leaderen at IGNITE bliver seks point rigere, og dermed kommer et spadestik nærmere at "få skovlen under 1. division".

Jeg forventer, vi vinder begge aftens opgør, for at kunne holde os - og vise at vi hører til, i top 3.

I morgen venter dog en noget større udfordring, når IGNITE støder sammen med divisionens endnu ubesejrede tophold Sørby - og her er mere end blot point på spil:

Mod Sørby er der mere på spil. Jeg skal personligt ikke tabe til f1skereN, men spår et tæt opgør der kan gå begge veje, afslutter Equip.

Med tilføjelsen af grav består IGNITE nu af:

  • Danmark Equip

  • Danmark Davud

  • Danmark Diirty

  • Danmark Glockey

  • Danmark grav

Stillingen samt dagens kampe i POWER Ligaens 1. division:

Alle holdene møder hinanden to gange i løbet af sæsonen. Vinderen af 1. division rykker direkte op i POWER Ligaen, mens anden- og tredjepladsen kæmper med i oprykningsspillet.

Sådan sender Dust2tv i aften:

  • 18:00 - Agaming vs. Ølgod Efterskole

  • 19:00 - AaB vs. Esport Harte Martinsen

  • 20:00 - MASONIC vs. AaB

  • 21:00 - IGNITE vs. Sera Esport

  • 22:00 - IDK vs. Campus Vejle * Instinct

#1(Med 1 svar)
12. oktober 2021 kl. 18:27
FiskereN
5-0 indtil videre @equip
#2(Med 0 svar)
12. oktober 2021 kl. 18:32
Equip
Ingen kommentarer 5-1 inc.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.