Søger du hold til næste sæson?
01D : 18T : 39M : 35S

Spiller-spotlight: Talent dominerer statistikkerne

I en længere artikel ser vi nærmere på den unge AWP-spiller, der allerede har ageret standin i Elgiganten Ligaen og nu dominerer statistikkerne i sin division, samt hans rejse hertil.

Elgiganten Ligaen Sæson 16 er godt i gang og divisionernes absolut stærkeste individuelle spillere er rykket ind i Performance Centeret i Liga-Universet, men særligt én spiller har cementeret sig i toppen af sin division. 

16-årige Jekuzih, der tørner ud for Tricked.AT i 3. Division, er nemlig en af ligaens mest dominerende spillere, når man dykker ned i tallene, og her dykker vi sågar også ned i talentets rejse som spiller.

I sin division sidder han på den bedste kill/dead-ration, AWP-kills per runde og rating, mens han også er i top-3, når det kommer til Pistol Round Kills og First Kills.

Du kan selv dykke ned i Performance Centeret by OMEN i Liga-Universet her.

K/D AWP/R Rating Pistol Round Kills First Kills
1.83 0.61 1.47 24 45

Jekuzihs stats efter 10 kampe

Tricked.AT ligger nummer ét i deres gruppe, da de i skrivende stund topper 3. Division B efter 10 kampe, hvoraf det kun er blevet til et enkelt nederlag. 

Den unge AWP-spiller, har i høj grad bidraget til holdets succes, mens det ene nederlag gik til JustEat, efter en skidt kamp af Jekuzih, der ellers har fast plads på toppen af scoreboardet med et gennemsnit på 24,7 kills per kamp.

Jekuzihs præstation er ofte afgørende for kampens udfald, og der lægges fra spillerens side heller ikke skjul på, at det medføre et pres.

Jeg føler helt klart, der er et pres. Det er nervøsiteten, der rammer, og det er, fordi jeg ikke har meget erfaring lige nu indenfor officielle kampe. Men samtidig ser jeg det som en mulighed for at udvikle mig, fortæller Jekuzih til Dust2.dk.

Trådte til for førsteholdet i Ligaen

Presset var om noget stort, da Jekuzih i sidste sæson agerede standin for Tricked i Elgiganten Ligaen, hvor den unge AWP-spiller blev hevet ind i en uvant rolle, eftersom spilleren Lucky fortsat svang den lange grønne.

Trods den uvante rolle spillede Jekuzih godt med i Elgiganten Ligaens øverste division, hvor han bidrog til at sikre Tricked en top-6 placering, som gav adgang til slutspillet, der endte med en ligasejr til vaskebjørnene.

Under sin tid som standin fik den unge spiller da også en på opleveren, og en smagsprøve på Danmarks toppen. 

Da jeg kom ind på serveren, var jeg rigtig nervøs. Det var første gang, jeg spillede mod så erfarne spillere, og i så god en liga. Men jeg synes, det var fedt, fordi det er deroppe, man gerne vil spille, og så fik jeg også en føling af, hvordan det er. Hvis jeg skulle tage noget med fra de kampe, vil det nok være at se hvordan topholdene i Danmark spiller.

Netop nervøsiteten plager Jekuzih, som husker særligt én kamp, der udspillede sig i Dust2.dks Liga Cup under hans standin-periode for Tricked, hvor nerverne tog overhånd og vaskebjørnene tabte kvartfinalen. 

Da jeg spillede standin for Tricked mod CPH Flames, var der var 1000 viewers på Twitch. Så begynder jeg at tænker over tingene og bliver bange for at lave fejl, og så fungerer det ikke helt, fortæller Jekuzih, der selv er meget opmærksom på den udfordring:

Min største svaghed er helt klart min nervøsitet, fordi det kan ødelægge min performance, og det er noget, jeg arbejder med.

Jekuzih peger på de mekaniske egenskaber, som hans største styrke, hvilket Performance Centeret i den grad vidner om. Men selvom der går meget tid i at træne det individuelle, deler AWP-spilleren ud af succesen. 

For at performe bruger jeg gerne tid på at se demoer af pro-spillere. Jeg bruger selvfølgelig også meget tid på pugs, dm og AIM_botz. Mit hold er dog helt klart den største grund til, at jeg performer pt, da de hele tiden er med til at hjælpe mig og give mig den plads, jeg har brug for. Mine stats ser jeg helt klart som hele holdets.

Tricked tændte drømmen

For Jekuzih startede rejsen som Counter-Strike-spiller ligesom for de fleste andre, nemlig som en hyggelig aktivitet med vennerne, men den unge dansker blev hurtigt grebet af spiltitlen, der inden længe indtog skoledagen.

Jeg blev hurtigt tilknyttet til spillet og sad meget foran skærmen. En dag hørte jeg om en skole i mit område, hvor man fik professionel undervisning i CS:GO under Tricked eSport. Jeg snakkede med mine forældre om det, og vi var alle enige i, at jeg skulle derhen. Da jeg startede på skolen, fik vi at vide, at man kunne leve af at spille CS:GO. Siden den dag har det været min drøm. Jeg kom på et af holdene, Tricked U16, og så har jeg kæmpet mig til Tricked AT.

Som 15-årig kunne Jekuzih skrive under på en 2-årig kontrakt med Tricked-organisationen, efter at have taget vejen fra skole- til U16-holdet og altså ende på akademiholdet, hvor de bedste spillere fra U16, 17 og 19 har plads

Jeg kan huske, at da jeg fik det at vide, troede jeg først, det var en joke. Jeg havde ikke set den komme, men det viste sig at være rigtigt. Jeg var utrolig glad for at Tricked ville gøre det, og jeg er stadig glad for det i dag.

Om det en dag bliver til en fast plads på førsteholdet hos Tricked for Jekuzih, må tiden vise. Men det er helt sikkert drømmen en dag at blive professionel med alt, hvad esporten kan tilbyde på det højeste niveau, såfremt det lykkes at overvinde nervøsiteten.

Jeg tager det, som det kommer, og ser hvad fremtiden bringer. Man vil selvfølgelig altid spille for Astralis, men jeg må se, hvor langt jeg kan komme i fremtiden. Det kunne også  være et internationalt hold på et tidspunkt.
Jeg gerne vil stå på en scene og høre publikummet råbe efter en vigtig runde, man lige har vundet.

Første skridt på vejen er at rykke op fra 3. Division, hvor Jekuzih og resten af Tricked.AT skal i aktion på tirsdag, når modstanderen hedder Obliviate. Du kan orientere dig om kampe, resultater, statistikker og meget mere i Liga-Universet.

Tricked.AT består af:

  • Danmark Jekuzih
  • Danmark Husum
  • Danmark KeyziiN
  • Danmark Mathell
  • Danmark Andree

 

#1(Med 2 svar)
11. februar 2021 kl. 10:09
Ahmed
Det er ærgerligt at talenter som ham render rundt i 3. division, når han ville kunne gøre god figur i 1/den bedste række.
#2(Med 1 svar)
11. februar 2021 kl. 10:22
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Man skal også huske at holde en læringsbalance og en sund udvikling. Jeg tror omvendt det er rigtig fornuftigt at han har været stand-in i ligaen og så tager en sæson mere i 3. Division hvor han da forhåbentlig kan føre dem til oprykning.
Man skal jo ikke lave en Martin Ødegård og smide ham op for tidligt.
Jeg synes hans udtalelser også viser at han har godt af at tage et skridt af gangen. Han bliver nemt nervøs, han mangler erfaring osv... så skal man heller ikke smide ham op på øverste niveau med det samme før han også føler han er klar til det :)

Jeg glæder mig til at følge hans udvikling, det virker til at Tricked har en god plan for ham!
#4(Med 0 svar)
11. februar 2021 kl. 10:35
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Helt enig det virker oplagt at han får spilletid i en division hvor han kan arbejde med sin nervøsitet og han har jo rigeligt med år til at vise han fortjener at være i de bedste rækker.
#3(Med 0 svar)
11. februar 2021 kl. 10:24
Speedy
#GETTRICKED <3
#5(Med 0 svar)
11. februar 2021 kl. 12:55
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Fed artikel
#6(Med 0 svar)
11. februar 2021 kl. 14:47
KeyziN
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
:tricked:
Spam
:tricked:
this
:tricked:
Racc
:tricked:
To
:tricked:
Help
:tricked:
Jekuzih
:tricked:
Attack
:tricked:
#7(Med 0 svar)
15. februar 2021 kl. 19:59
pHENOMENON
Emil du er så vanvittig altså!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.