
Astralis er på rette vej trods problemer
Astralis færdiggjorde i nat holdets tredje kamp i ESL Pro League gruppespillet, hvor ENCE blev nedlagt trods problemer for danskerne.
ENCE, der længe har været i krise, hvilket kommer til udtryk i udviklingen af holdets ranking, hvor de er gået fra tredjepladsen til at ligge nummer 22 på et halvt år, gav nemlig ikke op uden kamp.
På første map måtte Astralis virkelig kæmpe, og danskerne vandt kun lige akkurat, mens ENCE overraskede på andet map og besejrede gla1ve og co.
På sidste map var det ENCE, der skød sig i front, men Astralis fandt de tunge skyts frem på CT-siden, som de vandt 10-1, og dermed var opgøret afgjort i danskernes favør.

Astralis er dermed på to sejre og et enkelt nederlag i gruppen. Danskerne skal dog formentlig vinde de to resterende kampe mod Spirit og Vitality for at have en chance for at snuppe førstepladsen, der giver direkte avancement til næste fase.
Nummer to og tre i hver gruppe skal mødes i et BO3 opgør om at gå videre til næste fase, hvor de i alt seks hold skal dyste.
