
Tidligere iBUYPOWER-spiller er til rådighed ved majoren
Den 29. januar 2025 blev steel og resten af iBUYPOWER-spillerne efter ti år langt om længe unbannet fra Valves turneringer, hvorfor major-drømmen lever for dem igen.
Den mulighed har steel allerede taget til sig, da han har stille sine evner som træner og spiller til rådighed, hvis et af holdene til majoren skulle få brug for dem.
Spiller dit hold til majoren, men I har ingen træner, eller er I bekymrede over et visumproblem for en spiller?
Jeg ville være frisk på at agere som træner og kan vikariere i en nødsituation.
Jeg er ikke sikker på, hvor mange hold det gælder for, så jeg prøver bare at se, hvad der sker.
Det bliver dog med lav sandsynlighed ikke i trænerrollen - i hvert fald som cheftræner - at en stilling skulle åbne, da samtlige 32 hold ved majoren har en træner.
Skulle steel meget overraskende ende med at spille ved majoren, bliver det hans anden i karrieren, da den første var tilbage i 2014 ved ESL One Cologne.
canaderen kommer nok også til at være en smule rusten, da han senest spillede for Undone i januar 2025. Siden da har han brugt tiden som ekspert ved diverse turneringer.
Allerede visumproblemer
Majorens første stadie bliver skudt i gang den 3. juni, og selvom det stadig ligger nogle uger væk, er der allerede nu problemer med visum.
For to dage siden afslørede Complextiys manager, messioso, at hans mandskab med stor sandsynlighed kommer til at spille uden hallzerk grundet visumproblemer.
Det er dog ikke her, at muligheden for steel er, da Complexity allerede har tilføjet adreN som træner og junior som udskifter.