
Tredje gruppe til Flashpoint igangsættes
Gruppe C til Flashpoint 1 har sine første kampe i dag, hvor programmet igangsættes med Orgless mod Dignitas, og dernæst spiller danske FunPlus Phoenix deres første kamp under organisationen mod Cloud9.
Dignitas, som består af fire velkendte ansigter fra det tidligere NiP og GuardiaN som stand-in, er de større favoritter til at vinde, da deres erfarne spillere bør kunne besejre FNS' hold.
Dernæst skal FunPlus Phoenix' nye startfemmer spille mod Cloud9, hvor danskerne også ses som favoritter. De kan dog godt blive udfordret af blandt andet floppy og motm, men de bør stadig kunne vinde deres første kamp under den nye organisation.
Til Flashpoint 1 kæmper de 12 deltagende hold om 6,7 millioner kroner. Hvordan penge fordeles, vides endnu ikke.
Flashpoint 1's to opgør for i dag streames live på deres Twitch, som du kan se herunder.