
Heroic, MAD Lions og OG inviteres til lukket Minor kvalifikation
Den åbne EU Minor kvalifikation er netop startet, og samtidig har ESL offentliggjort de otte hold, som har fået direkte invitation til den lukkede kvalifikation.
Blandt holdene finder vi to danske i form af Heroic og MAD Lions samt OG, som alle vil forsøge at sikre sig en af de otte eftertragtede pladser til Minoren, når den lukkede kvalifikation afholdes fra den 7.-8. marts.
Der er dog også et par hold, som man måske ikke forventede at se på denne liste, da Movistar Riders og kioShiMa's Heretics også har sikret sig en plads.
De inviterede hold til den lukkede kvalifikation er:
Heroic
MAD Lions
OG
fnatic
NiP
GODSENT
Movistar Riders
Heretics
Den lukkede kvalifikation vil også bestå af otte hold, som findes gennem de fire åbne kvalifikationer. Den første er netop blevet igangsat, hvor hold som Complexity, Copenhagen Flames, AGF, Tricked og Singularity vil forsøge at sikre sig en af de to pladser.
Brackets til den åbne kvalifikationen finder du her.
Den første åbne kvalifikation til EU Minoren afholdes fra i dag til og med i morgen, hvor to hold går videre til den lukkede kvalifikation. Den næste åbne kvalifikation afholdes fra den 4.-5. februar. Alle kvalifikationerne gennemføres i single elimination format. Links til tilmelding af de forskellige kvalifikationer finder du her.