
Slut med sejrsstime: Invicta taber efter 49 kampe
Med en sejrsstime på 48 kampe i træk var det en stor overraskelse, da Invicta tabte til Hedensted-mandskabet, der inden kampen havde samlet ni point efter otte kampe.
Onsdag fortsatte kampene i diverse divisioner i POWER Ligaen. I AceZone 2. division A skulle Invicta fortsætte jagten på en ubesejret sæson. Her ventede Hedensted X SERA Talent.
Kampen blev spillet på Ancient, og Invicta kom godt fra start med en føring på 3-2. Herefter havde de dog svært ved at finde fodfæste, da Hedensted-holdet tog samtlige resterende runder og sendte Invicta til tælling. Dermed led Invicta deres første nederlag i tre sæsoner og 48 kampe i POWER Liga-regi.
Holdet sidder dog fortsat sikkert på førstepladsen i divisionen og ligner en klar oprykker til 1. division.