
Stensikker sejr: Aurora booker en plads i slutspillet
Det syvende hold klar til slutspillet ved PGL Astan er netop fundet, efter tyrkerne fra Aurora uden problemer har slået brasilianske ODDIK med 2-0.
2-2-kampen blev skudt i gang på Auroras map, Dust2, hvor en stærk T-side banede vejen for det tyrkiske mandskab. Ved pausen stod den 9-3 og herefter skulle Aurora bruge bare fem runders spil, før de havde lukket mappet med 13-4.
Den dominerende opvisning fortsatte over på Anubis, hvor Aurora igen formåede at gå til pause foran med 9-3. Ligesom på Dust2 skulle der ikke gå meget mere end en håndfuld runder, før Aurora igen lukkede mappet.
Sejren betyder, at Aurora er det næstsidste hold til at booke en plads i slutspillet ved PGL Astana, imens ODDIK er ude af turneringen. Det ottende og sidste hold i slutspillet skal findes snarest mellem MIBR og Virtus.pro.
Slutspillet bliver skudt i gang på fredag med fire kvartfinaler.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Astana 2025:
3-0: The MongolZ
Spirit
3-1: FURIA
Astralis
NAVI
3-2: NIP
Aurora
2-2 Virtus.pro
MIBR
2-3: G2
ODDIK
1-3: HOTU
BIG
paiN
0-3: M80
GamerLegion