
MAD Lions vinder danskerbraget i Leipzig
Danskerbraget til DreamHack Open Leipzig er netop blevet færdigspillet, hvor Heroic og MAD Lions stødte sammen, og dette opgør endte med en sejr til Bubzkji og kompagni.
Kampen skulle afgøres på Dust2, hvor det svingede meget mellem de to hold i starten, men til sidst kom Heroic foran 8-7 i de blå uniformer.
MAD Lions havde dog endnu ikke givet op, og fik vendt føringen i anden halvleg, hvorefter HUNDEN og kompagni lukkede Dust2 med scoren 16-10.

MAD Lions vinder dermed opgøret mod Heroic, og de møder derfor North i aften, hvor vinderholdet sikrer sig en plads til slutspillet.
Til DreamHack Open Leipzig kæmper de otte deltagende hold om en samlet præmiepulje på 678.000 kroner og en plads til DreamHack Masters Jönköping, som fordeles således:
- 1. plads: ~ 338.500 kr. + DreamHack Masters Jönköping spot
- 2. plads: ~ 135.500 kr.
- 3.-4. plads: ~ 68.000 kr.
- 3.-4. plads: ~ 68.000 kr.
- 5.-6. plads: ~ 20.000 kr.
- 5.-6. plads: ~ 20.000 kr.
- 7.-8. plads: ~ 13.500 kr.
- 7.-8. plads: ~ 13.500 kr.
Inden MAD Lions og North støder sammen i aften, støder BIG og Renegades sammen. Kampen kan ses på TV2 Zulu samt DreamHacks Twitch, som du finder herunder.