Copenhagen Games i 2019 blev afholdt i Lokomotivværkstedet.

Copenhagen Games afslører datoer for 2021

Datoerne for næste års udgave af Copenhagen Games sidder nu fast.

2020-udgaven af Copenhagen Games blev aldrig en realitet, da perioden, hvor turneringen skulle afholdes, var præget af coronavirussen, der har sat sit præg på danskernes hverdag i de forrige par måneder.

Tidligere i dag blev datoerne for næste års udgave allerede annonceret, da arrangørerne offentliggjorde, på Facebook, at 2021-turneringen vil finde sted fra den 31. marts til den 3. april, hvilket igen er i danskernes påskeferie.

Copenhagen Games har gennem mange år ageret som Danmarks største CS:GO-turnering på et lokalt plan, hvilket indebærer, at hver og én, niveau ikke taget i mente, kan deltage i turneringen, der havde intet mindre end knap 680.000 kroner i pærmiepuljen i 2019.

I 2019 var det russiske forZe, som løb med sejren samt knap 340.000 kroner. I Main-turneringen havde Danmark tre repræsentanter i form af Tricked, Ambush og Söderberg og Partner, hvoraf det førstnævnte hold virkelig tog fart efter turneringen.

#1(Med 0 svar)
12. maj 2020 kl. 21:30
Celebrations
Glæder mig allerede! Stadig ked over, at vi ikke fik CPH games i år :(
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.