
zont1x om Spirits chancer: "Intet afhænger af andre hold"
Dust2.dk til IEM Cologne
Spirit er i semifinalen ved IEM Cologne 2025 i deres første turnering med den kun 17-årige zweih.
På vejen dertil blev det til en sejr over MOUZ i en tæt finalekamp i gruppe B, og den var zont1x fra Spirit godt tilfreds med, da Dust2.dk's udsendte mødte den unge ukrainer i Köln til mediedagen før slutspillet, da Spirit har brug for alle de træningsdage, de kan få med deres nye tilføjelse.
Vi har ikke vundet mod MOUZ i år før nu. Det giver os lidt mere tid til at fikse nogle ting og implementere mere. Efter tilføjelsen af en ny spiller kan vi ikke spille vores bedste Counter-Strike. Jeg tror, det bliver nok til at spille bedre i slutspillet.
De næste par spørgsmål blev ikke præsenteret som en lyn-spørgerunde, men den kortfattede zont1x fik dem alligevel overstået på rekordtid.
I semifinalen skal i møde enten NAVI eller MOUZ. Har du nogle preferencer for hvem i gerne vil møde?
Nej.
I er favoritter til turneringen udover Vitality. Hvordan kommer i til at gå med sejren?
Vi skal bare spille vores eget spil godt. Intet afhænger af andre hold.
Har i hvad der skal til for at slå Vitality?
Ja.
Ny energi og flere muligheder med zweih
Vi bad også zont1x sætte et par ord på Spirits nye spiller zweih. Selvom han har gode ting at sige om det 17-årige talent, så medgiver zont1x også, at der simpelthen bare er brug for en ændring og ny energi nogle gange på et hold.
Han er en anderledes spiller end magixx. Jeg synes, han er mere en entry-fragger, og det havde vi ikke før udover chopper og donk. Nu har vi en tredje, men zweih kan også lurke, hvilket giver os flere muligheder, end vi havde med magixx.
Det handler ikke altid om at skifte en bestemt spiller. Nogle gange skal der bare ske en ændring på et hold. Og det var en nødvendig ændring.
donk har spillet på højt niveau denne turnering, men ZywOo er stadig foran ham i ræset om at blive nummer 1. Tror du, at donk kan nå at indhente ham?
Jeg tror ikke ZyWoo bliver nummer 1. Hvem end, der vinder finalen, bliver MVP. Det betyder ikke noget lige nu, da der stadig er to kampe tilbage.
Jeg mente for hele året, HLTV Top 1. Årets spiller.
Der er masser af turneringer og tid til det. Selvfølgelig kan donk nå det.
Spirit skal først på serveren igen lørdag, når den første semifinale ved IEM Cologne 2025 skal spilles. Her møder de vinderen af kampen mellem NAVI og The MongolZ.