Dust2.dk fangede sycrone efter kvartfinalen mod FURIA.

Ærlig sycrone efter tæt sejr: "Vi burde have tabt"

Den danske træner stillede op til interview lige efter sejren.

Dust2.dk til IEM Cologne

MOUZ gik på et hængende hår videre til semifinalen ved IEM Cologne, efter sycrones tropper leverede et stort comeback på det tredje og afgørende map.

Efter sejren fangede Dust2.dks holdets danske træner, sycrone, der om nogen var en lettet mand efter det imponernede comeback fra 7-11 til 13-11.

Det er mere en lettelse end noget andet. Jeg føler faktisk til sidst, at vi burde have tabt kampen med det niveau, vi lægger for dagen. Vi burde have tabt. Jeg synes ikke, vi fortjener at vinde langt henne ad kampen.

I de rigtige momenter, så stepper de rigtige spillere stepper op. Både på det spillemæssige, men også på det mentale. Det er nok til at trække os linjen i dag, men vi har brug for meget mere i morgen.

Du nævner det med, at der er nogle spillere, der stepper op. Især xertioN har nogle gange problemer, når man kommer til arenaen. Men han stepper virkelig op her til sidst. Hvorfor tror du, der er så meget pres på, når han spiller i arenaen?

En ting er, at vi alle sammen er et ungt hold. Han er også stadig en ung spiller. Tit, når vi kommer i arenan, så møder vi Vitality, og det er svært at levere super godt i sådan en kamp.

Jeg synes, vi alle sammen, især xertioN, har lavet kæmpe store træk på det mentale. I en kamp som i dag, så vinder vi kun, fordi han formår at resette og forstå, at det er med mental kamp meget andet, og vi har brug for ham.

"Har svært ved at zone ud af spillet"

MOUZ har base i Tyskland, og derfor spiller sycrone og kompagni på en måde også på hjemmebane, hvilket sycrone også fortæller kan mærkes.

Dog har den danske træner svært ved at zone ud af spillet, når kampen er i gang, men sycrone kan stadig mærke energien fra publikum.

Mere end forrige år helt sikkert. Man kan godt mærke, at i de sidste fire år, jeg har været i MOUZ, der har fanbasen vokset stille og roligt. For at være ærlig, jeg føler det ikke selv så meget i de større momenter.

Det er alle arenaer fremme, for jeg har virkelig svært ved at zone ud af spillet og de andre skærme og TeamSpeak. Men jo, der er mega fed energi, og jeg synes, at IEM Cologne har den fedeste arena at spille i.

Ottende gang lykkens gang?

Med sejren over FURIA er MOUZ videre til semifinalen, hvor rivalerne fra Vitality, der har været altdominerende i 2025, venter.

I år er det blevet til syv møder mellem de to mandskaber, hvor apEX og kompagni har vundet hver og enkelt af dem.

I morgen venter Vitality, der har slået jer syv gange i syv kampe i år. Er ottende gang lykkens gang?

Jeg er ikke en mand, der er overtroisk. Det handler om evner, og hvis vi skal levere de rigtige evner i morgen. Vi skal spille på højere niveau, end vi gjorde i dag.

Vi har i starten (af sæsonen, red.) italesat mange af de ting, der er sket forrige sæson mod Vitality. Det bliver første test for at se, om vi har ramt rigtigt med nogle af de ting.

Sandheden er også, at vi skal have gerne 2-3 spillere, der virkelig har en god dag, fordi det har de ofte, så vi skal kunne matche dem dér.

#1(Med 0 svar)
1. august 2025 kl. 23:50
Zaki
Skønt at se Mouz og Dennis bringer den i hus - håber de saver Vitality over selvom de lever på toppen pt. Skal nok blive et spændende opgør!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.