
Russisk stjerne afviser rygter om karrierestop
Den russiske AWP-stjerne sh1ro har afvist de rygter, der de seneste måneder har floreret om et muligt karrierestop.
I et interview i den russiske podcast RightClick, som blev delt den 24. juli, understreger den 25-årige Spirit-spiller, at han fortsat ønsker at spille på topniveau.
Rygterne opstod tilbage i januar, da landsmanden deko udtalte, at sh1ro muligvis ville indstille karrieren ved udgangen af året, hvis Spirit ikke vandt nogen titler. Ifølge sh1ro var udtalelsen dog blot en spøg mellem de to, som senere var blevet blæst unødigt op.
Jeg vil spille videre. Jeg kan godt lide arbejdet, jeg vil udvikle mig, så jeg fortsætter. Resten afhænger af holdet, forklarede sh1ro blandt andet i podcasten.
Under interviewet blev sh1ro også spurgt ind til sin spillestil og de spillere, han henter inspiration fra. Her fremhævede han især Vitalitys superstjerne ZywOo, som han beskrev som en alsidig spiller med elementer fra blandt andre s1mple, device og Jame. Samtidig roste han franskmandens evne til at tilpasse sig Counter-Strike 2.
Den 25-årige russer har spillet for Spirit siden december 2023 og er dermed i gang med sit tredje år hos organisationen. Tidligere i karrieren har han blandt andet repræsenteret Gambit Youngsters, Gambit, Players og Cloud9.
Spirit består af:
-
sh1ro -
donk -
magixx -
zont1x -
tN1R -
hally (Midlertidig coach)
























