
artie og Invicta indtager Odense: “Vores firepower har bragt os længst”
Invicta har spillet sig i LAN‑finalerne i den 32. sæson af POWER Ligaen. Det er efterhånden noget tid siden, at holdet rykkede hele vejen fra 4. division til 2. division uden at tabe en eneste kamp.
Meldola har været arties højre hånd gennem hele rejsen, men holdet har siden fået forstærkninger i form af SinK, Griller og vigg0 i POWER Ligaen, mens de også har haft Viggo og Bubzkji på holdkortet i CEPTER 2. division A.
På vejen til finalerne har Invicta slået Evo Novo, MASQ og L.820, men også lidt nederlag til MASONIC og Sashi Academy. Alligevel forventer artie, at de kan blande sig i toppen i Odense.
Vi ved, at vi har et hold, der kan skyde fra sig, og spillere med masser af erfaring. Men vi anerkender også, at de andre hold lægger mange timer i spillet og øver flere gange om ugen. Så vores mål er at hygge os og forhåbentlig hive et win eller to med hjem.
Hvis du ser tilbage på sæsonen - hvad har så været Invictas største styrke? Firepower, godt humør eller gode calls?
Der er ingen tvivl om, at det er vores firepower, der har bragt os længst. Men jeg tror, det er en god kombination af alle elementer på de rigtige tidspunkter.
Forberedelserne har ikke været store for “streamerholdet”, erkender artie. Men én ting har fyldt.
De eneste forberedelser har været mentale, og vi plejer at møde skarpt op på LAN.
I sidste sæson af POWER Ligaen gik Invicta 0‑3 og endte på en 15. plads. Derfor er det arties første gang til finalerne.
Det bliver bestemt anderledes, men det er også noget, jeg ser meget frem til. Så må vi levere noget spændende Counter‑Strike.
Der er mange ting, der skal gå rigtigt, hvis Invicta skal løfte pokalen i Odense, mener artie. Men det er ikke umuligt.
Det skal være en blanding af individuel performance på serveren og godt humør. Vi er meget klar over, at vi har niveauet til at skyde alle hold ud af serveren på en god dag.
Hvilket hold ser du som den største udfordrer i kampen om trofæet - og hvorfor?
Det må være STATE eller MASONIC. Begge mandskaber spiller flot Counter‑Strike, og vi tabte til STATE ved PCC #8 forleden, så vi håber naturligvis på revanche.
Invicta møder STATE i gruppespillet fredag, men skal gå videre for at få muligheden for at møde MASONIC. Invictas første kamp er mod favoritterne Washed, mens Sashi Academy møder STATE i gruppe A.
Der kommer til at blive råbt frem og tilbage i åbningskampen, uden tvivl.
Invicta består af:
-
artie -
Griller -
vigg0 -
SinK -
Meldola
-- -
t0nse (Coach) -
qx (Stand-in)





















